Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Sådan lukkes hullet efter brændeovnen

Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Da hullet ikke skal bruges, skal den gamle murbøsning fjernes. Den er for flere år siden muret fast i skorstenen, så det er nødvendigt at benytte en mejsel for at få hul.

Det gælder dog om at gå forsigtigt til værks, så du begrænser pudsskaderne på væggen. Når murbøsningen er fjernet, skal der lige fejes rent omkring hullet. Men pas på, at der ikke ryger for meget sten og cement ned i skorstenen.

For at opnå et godt slutresultat skal al løs puds bankes af, inden der igen fejes rent. Mureren benytter strandmørtel og cement i forholdet 10 til en samt en anelse vand til at mure hullet til med.

Det tørre blandes først, hvorefter der suppleres med lidt mere vand, så mørtlen opnår en tyk – men stadig lind konsistens. Du skal bruge et par mursten til at lukke hullet. Fagmanden holder murstenen op til hullet, så han kan se, hvor den skal deles.

Fagmanden deler stenen med sin murhammer, men du kan dog også skære murstenen over med en vinkelsliber. Inden stenene mures i, skal der forvandes med en lille hvidtekost.

Mureren smører mørtel på den ene side af stenen og i bunden af hullet, inden stenen lægges op. Fugen i den anden side fyldes ligeledes ud med mørtel. Til at lukke hullet helt skal der bruges endnu en sten, som tilpasses på samme måde som før.

Bemærk, at der anvendes hårdtbrændte sten og ildfast mørtel, der er godkendt til arbejdet. Der fordeles et jævnt lag mørtel på stenen, der er lagt. Her skal du passe på, at det hele ikke forsvinder ned i skorstenen.

Den anden sten lægges og justeres på plads, så den er i samme niveau som den første sten. Murstenene skal være trukket ca. 4 mm tilbage, så der er plads til et pudslag.

De sidste fuger i siderne og toppen lukkes med mørtel. Reparationen pudses groft op med den resterende mørtel. Der kan først finpudses, når mørtlen er hærdet lidt op.

Det mærkes, som om den har fået en smule skorpe. Der går typisk fra 10-30 minutter. Mureren benytter sit pudsebræt til at finpudse området. Mørtlen skal hærde omkring en måneds tid, før der kan males på området. Vi er nu klar til at samle ovnen.

Opret Profil

purchase.course_name_message

Opret Profil
Bestilling
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage