Misligeholdt muret skorsten

Selvom din skorsten har været forsømt i årevis, kan du i mange tilfælde sagtens redde den. Arbejdet er både støvet og beskidt, men faktisk ret nemt og ganske billigt.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Vinkelsliber (evt. med fugefræser, kopskive og mørtelsprøjte)
  • Stiv børste
  • Murske
  • Fugeske
  • Stålbræt

Materialer

  • Fugemørtel
  • Pudsemørtel

Trin for trin

Opgaven her kan principielt set godt klares med almindeligt værktøj, men du kan spare mange timer ved at leje noget specialgrej. Fugefræseren, som du sætter på din vinkelsliber, kopskiven, som også drives af vinkelsliberen, og mørtelsprøjten/sprøjtepudseren, der drives af trykluft eller en boremaskine afhængigt af model, er tre stykker værktøj, vi kan anbefale.

Reparera skorstenen själv 1

Sikkerhed først: Et solidt stillads og en godkendt faldsikringssele er en nødvendighed, når du arbejder på taget. Støvmaske, briller og høreværn får du også brug for.

Reparation af skorsten 2

Fræs alle fuger ud i hele fugestiftens dybde.

VIGTIGT! Støder du på løse mursten, skal du tage dem helt ud og mure dem i igen.

Pudsning af skorsten 3

Rens alle fire sider af skorstenen med kopskiven på vinkelsliberen. Stenene skal være helt blanke og fri for puds og mørtel.

Pudsning af skorsten 4

Rengør fugerne med en børste og meget gerne med vand, så de bliver helt fri for støv, inden du fortsætter.

Pudsning af skorsten 5

Fyld fugerne med mørtel. Brug mørtelsprøjte eller fugeske.

Reparation af muret skorsten 6

Skrab overskydende mørtel af undervejs. Smid det tilbage i spanden med det samme. Det kan sagtens bruges igen.

Reparation af muret skorsten 7

Ret fugerne til med en fugeske. Sørg for, at fugerne er fyldt helt op. Skal du ikke pudse skorstenen, bør du være ekstra omhyggelig.

Pudsning af skorsten 8

Nu kan du pudse skorstenen, hvis den ikke blot skal stå med synlige fuger. Træk indfarvet mørtel på, fra bunden og op.