Stort hul i tagrenden

En utæt tagrende kan lave alvorlige fugtskader på dit hus. Så det gælder om at få lappet hullet. Med et reparationsstykke er det heldigvis både en enkel og hurtig opgave.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Nedstryger
  • Hobbykniv
  • Multicutter

Materialer

  • Et stykke tagrende
  • Samlestykker
  • Tagrendelim
  • Rensebenzin

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

I byggemarkedet kan du købe samlestykker til at reparere med. Det er et kort stykke tagrende, der limes fast uden på den eksisterende tagrende. Samlestykkerne findes i forskellige størrelser.

Små huller kan du ofte lappe med ét samlestykke og tagrendelim alene. Er der tale om større huller (som her), er du nødt til at montere et stykke ny tagrende med to samlestykker og lim.

Hul i tagrende 1

Fjern det ødelagte stykke af tagrenden plus 5 cm på hver side. Brug samlestykket som lineal, tegn en streg, og sav efter den med en nedstryger. Langs huset er det nemmest at komme til med en multicutter.

Hul i tagrende 2

Rens snittene op med kniv. Herefter renses og affedtes ydersiden af tagrenden med rensebenzin, så tagrendelimen har en ren overflade at klæbe på.

Reparere hul i tagrende 3

Sav det nye stykke tagrende til, så det passer til mellemrummet i den eksisterende tagrende. Igen fungerer samlestykket glimrende som en lineal. Rens snittene med en kniv.

Reparere hul i tagrende 4

Put tagrendelim på samlestykkerne. Limen påføres i én lang og ubrudt stribe i hver ende af samlestykkerne – omkring 2 cm fra kanten.

Reparasjon av hull i takrenne 5

Klik begge samlestykker på den eksisterende tagrende. Samlestykkerne skal sidde, så de går lige langt ind på den eksisterende tagrende og på stumpen, der lappes med.

Reparation af hul i tagrende 6

Klik det nye stykke tagrende på plads. Når limen er hærdet, er tagrenden tæt igen.

Se flere reparationer af tagrenden

Er der kun tale om et lille hul, kan du ofte klare dig uden at skulle skære i tagrenden. I stedet kan du lappe med en kraftigt klæbende specialtape.

Er der hul på nedløbsrøret, gælder det også om at handle hurtigt. Selv små huller kan over tid lave stor skade på facade og belægning.