Lap tagrenden med tape

Er der kommet et hul i tagrenden, kan det hurtigt ordnes med en kraftig tape. Tapen består af aluminiumsfolie og bitumen og sælges under navnet Vilfa Tape.

Klip et passende stykke tape af, og er det under 10 grader, bør tapen varmes op med en gasbrænder eller en varmluftpistol i 10-15 sekunder.Nu hvor er tapen blød og klistrer godt, lægges den oven på hullet og presses fast.

Rør ikke ved tapen med fingrene, men brug handsker og en tang, så du ikke brænder dig. Området skal naturligvis være helt rent og tørt, inden lappen lægges på.

Tapen her kan lappe tagrender af både plastic, jern, zink og stål. Et hul i tagrenden kan også repareres nemt og hurtigt med et såkaldt samlestykke. Placer samlestykket over hullet, og marker placeringen med en blyant.

Smør nu tagrendelim på, der hvor du har markeret hullet og hele vejen rundt langs kanten af samlestykket. Placer samlestykket præcist, så limen kommer op gennem hullet i tagrenden. Denne tagrendelapning tager ganske kort tid og skal nok holde de næste par år.

    Andre læser lige nu ...