Buk rendejernet i den rigtige vinkel

Skal man bruge rendejern til at sætte tagrenden op med, er det nødvendigt at bøje rendejernene, så de passer til den højde, som tagrenden skal placeres i.

Fagmanden sætter et rendejern op til tagkanten i den ønskede højde og lader en blyant flugte med en af taglægterne. Nu kan markeringen bruges til at slå en streg hen over de resterende rendejern. Således er man sikker på, at de alle sammen bliver bøjet det samme sted.

Der findes en speciel rendejernsbukker, der kan bukke rendejernene. Den kan lejes i byggemarkederne. Rendejernet sættes ned i tangen med blyantmarkeringen lige over kanten af tangen. Fagmanden bøjer rendejernet på øjemål.

Bøj hellere en smule for lidt i starten. På den lille metalskrue kan han nu indstille tangen til, hvilken vinkel jernet skal bøjes i. Fagmanden lægger rendejernet op til taget, og det ses tydeligt, at der skal bøjes lidt mere, før tagrenden hælder korrekt.

Fagmanden skruer derfor skruen på tangen lidt ud og bøjer rendejernet til skruens placering. Nu passer vinklen til tagets hældning. Desuden hælder tagrenden lidt væk fra taget, hvilket den skal gøre så vandet ikke kan løbe ind under taget i tilfælde af, at nedløbet stopper til.

Tangen er nu indstillet til at bøje i den rette vinkel, så fagmanden bøjer nu alle rendejernene nemt og hurtigt. Har du en helt almindelig bidetang, kan du faktisk også bruge den.

Fagmanden tager fat rundt om rendejernet med tangen og sørger for, at opstregningen placeres lige under tangen. Nu kan rendejernet bøjes ved at presse det ind mod tangen.

Fagmanden sammenligner det med et af de andre jern, der blev bøjet tidligere. Rendejernet er ikke blevet bøjet helt nok, så fagmanden giver det lidt mere. Nu er vinklen ens med de andre rendejern, og det er klart til at blive sat op.

Har man mulighed for at låne eller leje den specielle rendejernstang, er det helt klart den nemmeste løsning. Bruger du din bidetang, bliver det ikke helt så præcist, og det tager noget længere tid.

    Andre læser lige nu ...