Placering af rendejern

Skal du sætte helt nye rendejern op, er det nødvendigt at vide, hvordan de skal placeres i forhold til det tag, som senere skal monteres.

Start med at lægge en enkelt sten op, så du kan se, hvor tagrenden skal sidde. Fagmanden skal undersøge den optimale højde og afstand for tagrenden. Under taget skal der senere placeres en tagfod.

Derfor sættes der et lille stykke tagfod ind under taget. Nu kan han placere tagrenden med rendejernet ind under tagfoden og se, hvor den skal sidde. Der må ikke være for lang afstand fra taget til tagrenden.

Det er en god tommelfingerregel, at tagfoden lige præcis er på højde med tagrendens øverste kant. Der skal ligeledes være en afstand på et par centimeter mellem tagfoden og den bageste kant på tagrenden.

Fagmanden markerer, hvor rendejernet skal bøjes. Nu kan man ved hjælp af markeringen få alle rendejernene til at sidde med den samme afstand og højde langs hele taget.

    Andre læser lige nu ...