Vælg den rigtige type tagrende

En ny tagrende skal ikke bare være flot og passe til huset. Den skal også være stor nok til at rumme de stigende mængder nedbør, som klimaforandringerne har medført. Læs med, og bliv klædt på til at vælge den helt rigtige tagrende.

Skal du skifte tagrende, er det nærliggende at erstatte den gamle med en tilsvarende. Det vil ofte betyde, at den nye passer perfekt i rendejernene, og i nogle tilfælde er det også tilstrækkeligt.

Sagen er bare den, at klimaet i dag er mere ekstremt, end det var, da en stor del af de danske huse blev opført i 1920’erne og 1970’erne for den sags skyld.

Det betyder, at der kommer mere nedbør end nogensinde før, og at nedbøren er mere kraftig, når den rammer. Og det stiller krav til dine tagrender.

For at afvande huset bedst muligt er det derfor en god idé at gøre sig klart, hvor stor en tagflade der skal afvandes, og derfor hvor store tagrender der skal bruges. De mest almindelige størrelser er 10, 11 og 12, som har en bredde på henholdsvis 102, 120 og 144 mm.

Det er imidlertid ikke nok kun at se på tagfladen. Du skal nemlig også forholde dig til nedløbsrørenes diameter og placering. Placerer du nedløbsrøret på midten af husets langside, kan du nemlig afvande et større område, end hvis du placerer det helt ude ved et hjørne.

Læs med og få overblik over, hvilke størrelser og materialer du kan vælge mellem, når du skal montere ny tagrende.

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

Sådan finder du størrelsen på din tagrende

For at få en idé om, hvor store tagrender du skal vælge, er du nødt til at kende arealet på din tagflade – også kaldet afvandingsområdet. Det udregnes i al sin enkelhed ved at gange tagets længde (A) med tagets højde (B).

Placering

Som det fremgår af skemaet, findes tagrender bl.a. i størrelserne 10, 11, 12 og 14, hvoraf de tre førstnævnte er mest almindelige på enfamilieshuse. Når du kender størrelsen på din tagflade og placeringen af dit nedløbsrør, er det blot at slå op i skemaet og finde den rette størrelse.

Er dit nedløbsrør placeret på midten af en tagrende (A), kan du altså afvande en tagflade på 128 m² med en størrelse 10, mens du kun kan afvande 64 m², hvis du placerer nedløbsrøret helt ude ved hjørnet af huset (C).

I takt med at nedbørsmængderne bliver større og forekommer hyppigere, vælger flere og flere husejere imidlertid at montere en størrelse 12 med en bredde på 144 mm for at være på den sikre side. Med en størrelse 12 kan du nemlig afvande en tagflade på 148 m², selvom nedløbsrøret er placeret ude ved hjørnet (C). Rykker du det ind på midten af tagrenden, kan du afvande hele 295 m2.

5 valg til den rigtige tagrende

Tagrender bliver i dag fremstillet i flere forskellige materialer, der alle har deres fordele og ulemper.

Her kan du læse om de 5 mest almindelige typer tagrender, og hvad du skal vide, før du træffer valget om, hvilken type tagrende, du skal vælge.

Aluzink

Tagrender i aluzink har en kerne af stål og en overfladebelægning af aluminium og zink.

Zink er et klassisk og meget populært materiale, når det gælder tagrender. I mange år krævede zinktagrender dog, at man skulle lodde dem, hvilket gjorde monteringen til et projekt for håndværkere.

Men sådan er det ikke længere takket være udbredelsen af aluzink, som i praksis er en ståltagrende med en aluminiums-/zinkbelægning. Den ligner en zinktagrende, men er ikke nær så blød og stadig nem at samle. Og så er den ca. 25 procent billigere end zink.

Læs mere om tagrender af aluzink

Fordele: Aluzink har en stærk og stiv stålkerne, og så ligner det endda rigtig zink. En anden fordel er, at det er billigere end almindelige zinktagrender.

Ulemper: Lidt kortere holdbarhed end zink, og så nedsættes holdbarheden desuden i kystnære områder pga. salt i luften.

Pris: 70-75 kroner pr. meter.

Kobber

Tagrender i kobber har den særlige egenskab, at de bliver flottere med tiden. De går nemlig fra en brunlig nuance til den karakteristiske irgrønne.

Har du en stor villa med en arkitektur, som kan bære kobbertagrender, kan de ofte være prikken over i’et med deres iøjnefaldende farve.

Med en pris på ca. 350 kroner pr. meter er det dog ganske få husejere, der vælger denne løsning.

Men de, der gør, kan glæde sig over en tagrende, der patinerer smukt med tiden, og som nok skal holde i mange år fremover.

Læs mere om tagrender af kobber

Fordele: Flot og eksklusivt udtryk, som patinerer smukt med årene, samt lang holdbarhed.

Ulemper: Den dyreste tagrende på markedet og uegnet til kystnære huse, hvor der er meget salt i luften.

Pris: Ca. 350 kroner pr. meter.

Zink

Tagrender i zink er holdbare, og det klassiske look passer til stort set alle huse, hvilket gør zink til et oplagt valg for mange.

Som beskrevet i kolonnen med aluzink krævede zinktagrender, at man loddede dem, hvilket gjorde det til arbejde for fagfolk snarere end for gør det selv’ere. Men sådan er det ikke længere.

I dag kan du nemlig lime zinktagrender sammen med speciallim. Det betyder, at hvis du ønsker den helt klassiske tagrende med den meget lange holdbarhed, så kan du selv sætte den op. Den er blødere at arbejde med, men stærk, når først den er sat op.

Læs mere om tagrender af zink

Fordele: Klassisk zinkudtryk, som passer til de fleste huse, samt lang holdbarhed.

Ulemper: Dyr sammenlignet med de fleste alternativer og lidt blød at arbejde med. Forbudt i nogle kommuner, da zink kan afgive stoffer, som kan skade grundvandet.

Pris: Ca. 195 kroner pr. meter.

Plast

Tagrender i plast består af en stærk plastkerne, der fås i flere forskellige farver.

Plasttagrender kan virke som en billig og kedelig løsning. Men faktisk er plasttagrender ikke altid det billigste valg. Og på trods af et blakket ry er plasttagrender lige så holdbare som de fleste metaltagrender.

En anden styrke ved plast er, at det ikke angribes af rust, salt eller andre nedbrydende stoffer.

Til gengæld udvider plast sig i varmen, og det kan give lidt gener, fordi renderne knirker, når de trækker sig sammen igen.

Læs mere om tagrender af plast

Fordele Lang holdbarhed, findes i mange farver og nem at tilpasse. Og så nedbrydes den hverken af rust eller salt.

Ulemper: Knirker ved temperaturudsving samt et mere skrabet udseende.

Pris: Ca. 95 kroner pr. meter.

Stål

Tagrender i stål kan fås blanke eller med en belægning, der minder meget om zinktagrender. Uden belægning er de meget sårbare.

Zink er et klassisk og meget populært materiale, når det handler om tagrender. Men zink afgiver stoffer, som kan skade grundvandet – og derfor er zinktagrender forbudt i flere kommuner.

Derfor har man udviklet ståltagrender, der til forveksling ligner zink, men altså uden de skadelige stoffer.

En særlig overfladebehandling sikrer en lang holdbarhed. Men gå langt uden om “rene” ståltagrender uden overfladebehandling. De ruster alt for nemt.

Læs mere om tagrender af stål

Fordele: Stærk og stiv stålkerne, billigere end zinktagrender.

Ulemper: Forholdsvis dyr løsning, som kan ruste, hvis den ikke overfladebehandles tilstrækkeligt.

Pris: Ca. 125 kroner pr. meter.

Rendejern eller konsoljern?

Rendejern

Rendejern er de “beslag”, din tagrende ligger i. Rendejern monteres, så de hæfter under selve tagbeklædningen, hvorfor de næsten kun monteres ved nybyg eller i forbindelse med etablering af nyt tag.

Konsoljern

Konsoljern skrues derimod fast i husets sternbrædder, hvilket gør dem betydeligt nemmere at montere og afmontere.