Undertag der holder

Det faste undertag er den suverænt bedste løsning, hvis du vil lægge noget under tagbeklædningen. Og det er der faktisk en rigtig god idé i at gøre.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
9 dage
Pris
26.000 kr/148m2

Intro

Du kan lægge tag direkte på lægter, der er fastgjort til spærene. Men så skal du huske, at et tag blot er, hvad fagfolk kalder en klimaskærm. Det beskytter dit hus mod at blive gennemblødt i regnvejr. Men tættere er det så heller ikke. Det kan stadig blæse ind under taget. Der kan stadig komme slagregn ind, og fygesne på blæsende vinterdage undgår du nok heller ikke.

Derfor er der stadig flere danskere, der vælger et undertag - akkurat som vores brødre i Norge og Sverige altid gør, fordi de om nogen kender til fygesne.

71 procent fejl

Desværre har løsningen i mange år været en dug af plastic. Det er en meget billig løsning, og de såkaldte banevarer fås i mange varianter. Fælles for mange af dem er desværre, at de ikke har kunnet holde til vind og vejr. Nogle er bukket under på grund af solens stråler, andre, fordi vinden har revet og rusket i dem, selv om de ligger under et tag. Resultatet har i alle tilfælde været det samme: En grim K3-bemærkning, hvis huset skal sælges, eller af med taget, og om igen.

Byggeskadefondens opgørelse, der er lavet ved 5-års eftersyn af 473 og 1-års eftersyn af 201 tage, viser, at der er fejl på hele 71 procent af undertage af banevarer. Til sammenligning var der “kun” fejl på en tredjedel af de faste undertage.

Om de nyeste banevarer så er bedre end de gamle, får vi næppe svar på de næste mange år. Men her var parret Henning og Lise ikke i tvivl: Et tegltag, der kan holde i 100 år, skal ikke have et undertag af plastic. Det skal have et fast undertag - undertagenes Rolls-Royce.

Mange fejl på undertage

Ifølge en undersøgelse fra byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse er særligt undertage af de såkaldte banevarer forbundet med mange fejl. Banevarerne består af plastdug i diff usionstætte eller -åbne udgaver og er langt billigere end det faste undertag.
Desværre viser undersøgelsen, foretaget ved en gennemgang af 550 huse under ombygning, at hele 82 procent af de diff usionstætte undertage af banevarer var fejlbehæftede. Dels ved fejlagtige rørgennemføringer, dels ved opfugtning, fejlopsætning og manglende ventilation.
For de diff usionsåbne banevarer var tallet 79 procent for fejl af stort set samme typer - som ovenstående - en del af fejlene er direkte skadelige for huset.
Der var “kun” fejl på 32 procent af de faste undertage, flest pga. manglende ventilation.

Vejledning

01
Klar til tagrende 8 Trin

Henning starter med at lægge en række undertagsplader nederst ved tagfoden. Her skal rendejernene til tagrenden gøres fast. Resten af taget lader han være så længe som muligt pga. vejret Tagrendens fald skal være minimum 2 millimeter pr. meter. Har man nedløbet siddende sådan omtrent midtpå, som Henning og Lise har, skal der regnes lidt. Her skal faldet være 23 millimeter fra den ene side af huset og 28 millimeter fra den anden side hen til nedløbet.

Rendejernene bliver fræset ned i pladerne, så de ligger helt i niveau.

Når rendejernene er bukket og sat op, monterer Henning tagblik,

1

Den nederste række plader bliver sat op først. De er forsynet med fer og not, så de skubbes sammen og skrues derefter fast i lægterne.

2

Med en overfræser laver Henning spor til rendejernene. De skal ligge helt i niveau med pladen, så den efterfølgende inddækning kan ligge korrekt nedenunder.

3

Tagrenden skal hælde minimum 2 millimeter pr. meter. Efter at have målt op fra begge ender af huset og hen til nedløbet streger Henning op på alle rendejernene.

4

Rendejernene bukkes i en særlig rendejernsbukker efter stregerne. Den har Henning lejet der, hvor han købte tagrenderne, og den er ikke svær at betjene, når man først har fået taget.

5

Rendejernene kontrollerer Henning en ekstra gang, så tagrenderne kommer til at sidde fuldkommen lige.

6

Rendejernene skrues fast med fladhovedede skruer, da de ikke må rage op i den efterfølgende inddækning.

7

Inddækningen af aluminium klæbes fast med en alkoholbaseret silikoneklæber nederst på taget.

8

Inddækningen sørger for at lede regnvandet sikkert ned i tagrenden. Alle samlinger og skruehuller tætnes med alkoholbaseret silikoneklæber, så de bliver tætte og ikke gnaver i pappet.

02
Forberedelsen 3 Trin

1

De gamle spær gøres klar til undertagspladerne. Sømmene trækkes ud med en sømudtrækker, og de sidste rester af gamle tegl fjernes.

2

De gamle lægter skal også væk. Tagpladerne er så stive, at de blot kan monteres direkte på spærene.

3

Spærene får en omgang træbeskyttelse, inden de dækkes til igen. Det er nu, de er lettest at komme til at behandle på alle sider.

03
På med pladerne 4 Trin

Undertaget af faste plader holder lige så længe som tegltaget, og rigtigt udført, som her hos Henning og Lise, tillader det ventilation mellem undertag og tegl, så lægterne ikke begynder at rådne.

Pladerne er af vandfast krydsfiner og så stive i sig selv, at der ikke er behov for anden afstivning.

Da de er forsynet med fer og not, skal pladerne lægges i forbandt, så du undgår én lang lodret samling. Fer og not sikrer helt tætte samlinger.

Det kræver to mand at bakse de tunge plader på plads, og arbejdet foregår nedefra og opefter, så der bygges videre ud fra pladerne med rendejern.

1

Tagpladerne lægges på i forbandt. De ligger altså forskudt af hinanden. Det kræver to mand at få de tunge plader bakset op på plads.

2

Fer og not i pladerne sikrer, at de slutter tæt. Man skal bare huske, hvilken vej pladerne skal vende, inden man slæber dem op på taget.

3

Pladerne skrues fast i spærene med fladhovedede skruer, så skruerne ikke skader det tagpap, der skal klæbes ovenpå.

4

De øverste plader tilpasses og bankes på plads. Snart er der lukket af og klar til lægning af tagpap.

04
Tagpap 6 Trin

Det faste undertag skal beklædes med tagpap og gerne så hurtigt som muligt, da Henning og Lise så slipper for besværet med presenningerne.

Henning havde bestilt tagpap med klæbestrimmel fra Icopal, så det var nok at fjerne en plastfoliestrimmel og så trykke banerne sammen. Uheldigvis var det leverede af en type, der skulle opvarmes for at kunne klæbe, så i en fart måtte han ud og skaffe en gasbrænder.

Også her er det en fordel at være to om arbejdet. Henning får blandt andet hjælp af svigersønnen Peter.

1

Den første bane tagpap rulles ud og holdes til, så den ligger, hvor den skal. Underkanten klæbes fast til aluminiumsinddækningen.

2

Overkanten fastgøres med en hæftepistol - eller som her en hæftehammer.

3

Henning lader tagpapbanerne få rigeligt overlæg lodret og sørger selvfølgelig for også at forskyde det på de baner, der følger efter opad.

4

Henning opvarmer de 10 cm klæbende overlap, der skal være på tagpapbanerne. Klæberen lukker samtidig af for den perforering, hæfteklammerne har lavet i tagpappet.

5

Peter sømmer trykimprægnerede lister på taget lodret, før lægterne monteres. De skaber afstand mellem lægter og undertag, så der bliver ventilation mellem de to tage.

6

På med taget. Har du først lagt undertag, er valget frit: Du kan lægge alt fra glaserede tegl til bølgeeternit oven på undertaget. Du er under alle omstændigheder godt sikret med det ultimative undertag. For Henning og Lise er valget faldet på et traditionelt tegltag til det gamle stuehus.

Tidsforbrug

3 dage til plader
3 dage til tagfod med rendejern og fodblik
3 dage til tagpap og afstandslister

Pris

Ca. 26.000 kr. for 148 m².

Sværhedsgrad

Er spærene først på plads, er det ikke svært. Kræver dog omhyggelighed.

Tegning

Sådan ser taget ud indenunder

Undertagspladerne er gjort fast til spærene og beklædt med tagpap. Ovenpå er der lagt lægter, der skal bære tagbeklædningen. Nederst er rendejernene gjort fast til undertaget.

Sådan ser taget ud indenunder

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Andre læser lige nu ...