Her laver vi af praktiske årsager terrassen inde i en hal, hvor der i forvejen er grus, men i mange tilfælde ville gør det selv-manden lave en terrasse i haven, hvor underlaget typisk er af jord. Her ville det være nødvendigt at grave jorden væk og fylde ud med grus.
Selv om det ikke er nødvendigt her, fjerner vi alligevel gruset for bedst muligt at illustrere arbejdsprocessen.Når man har bestemt sig for, hvor terrassen skal ligge, er det første, man skal gøre, at etablere en solid bund.
Bunden afhænger af, hvilken belastning der skal være på belægningen. Her laves bunden til at gå på og ikke til indkørsel med bilparkering. For at der kan være plads til både grus og chaussestenen, skal der graves ned til ca. 20 cm under terræn. Her bruger vi en minigravko, som kan lejes i et byggemarked.
Især til større terrasser kan det være en nem måde at gøre arbejdet både mindre fysisk anstrengende og hurtigere, da alternativet er at fjerne jorden med en almindelig skovl.
Når minigraveren har gjort det grove arbejde, er det nødvendigt at planere det sidste stykke med en skovl. Hullet skal ikke være fuldstændigt plant. Men der skal ikke være alt for store ujævnheder.
Vores terrasse skal som sagt være 3 x 3 meter, så når gruset er væk, måler brolæggeren, om hullet er stort nok. Det må gerne være lidt større end 3 meter, men er hullet mindre, er det nødvendigt at fjerne mere sand. Når hullet har det ønskede areal, tjekker brolæggeren også, at hullet er dybt nok.
Det skal som sagt være ca. 20 cm, som der er her. Der skal nu sættes af til terrassen, til dette bruges jernspyd og murersnor. Havde terrassen ligget op ad et hus, ville brolæggeren have startet med den side, der stødte op til huset. Her har vi markeret området med rødt for at illustrere husets beliggenhed.
De to spyd hamres i, i hver sin side, og brolæggeren spænder en snor ud mellem spyddene. På det første spyd sættes snorens højde, så den passer med soklen på huset plus én cm. På den måde tages der højde for chaussestenenes ujævne overflade. Der skal desuden være minimum 10-15 cm fra terrassen op til de første mursten for at minimere risikoen for fugt. Ved hjælp af et vaterpas spænder brolæggeren snoren ud mellem de to spyd, så snoren er i vage.
På den måde er brolæggeren sikker på, at højden er ens i begge sider. Når frontsnoren er sat på plads, skal bagsnoren sættes af, så den er parallel med frontsnoren. Her kan det være en fordel, hvis man har en hjælper til at holde målebåndet.
Der måles 3 m hen, og der hamres et spyd ned for at markere de 3 m. Når man har hamret spyddet ned, tjekker brolæggeren, at spyddet ikke har rykket sig, mens det blev banket i jorden.
Det samme gentages nu i den anden side. Det er altid en god idé at dobbelttjekke, om målene er sat rigtigt, da det kan spare en for mange ærgrelser og ikke mindst en masse spildt arbejde. Derefter markerer brolæggeren et punkt på frontsnoren, ca. på midten, og slår derefter endnu et spyd i ved markeringen.
Nu måler brolæggeren en tilfældig afstand hen til bagsnoren – her 3,3 meter, som han markerer. Den samme afstand markeres derefter også til den anden side. Afstanden mellem de to punkter aflæses, midten markeres, og der bankes et spyd i ved markeringen.
Den linje, der dannes mellem de to spyd i midten, er vinkelret på både front- og bagsnoren. Nu skal denne linje blot parallelforskydes til begge sider, og vi har en retvinklet firkant. Brolæggeren måler afstanden fra midtersnoren ud til spyddet, her er den ganske belejligt 150 cm, så vi kan fortsætte med det samme spyd.
Den samme afstand måles af på frontsnoren, og der bankes et spyd i her. Bemærk desuden, at mærket på snoren sidder ud for hjørnet af spyddet. Så kan brolæggeren spænde snoren præcist ud for mærket. Snoren, der spændes ud mellem de to spyd, repræsenterer nu den ene side af vores terrasse. Brolæggeren dobbelttjekker igen, at det er de rigtige mål. Det samme skal nu gøres i den modsatte side.
Fremgangsmåden her er fuldstændig den samme. Når brolæggeren har spændt den sidste snor og dobbelttjekket, skal der tages krydsmål på hele terrassen. Afstanden diagonalt fra hjørne til hjørne skal være lige lang på begge ledder. Det er den her, og vores afsætning er nu fuldstændig rektangulær.
Brolæggeren skal nu lave fald på terrassen. Han starter med at sætte front- og bagsnoren i samme højde ved hjælp af et vaterpas. Dernæst måler han 6 cm ned og sætter et mærke med et stykke kridt. Det svarer til en hældning på 2 %, hvilket er minimum, når man arbejder med chaussesten.
Både sidesnoren og bagsnoren flyttes nu ned til dette mærke. Det samme gøres nu i den anden side, så man får et jævnt fald i hele terrassens bredde. Når ydermålene og faldet er sat af, skal der sættes af til de yderste to rækker sten, eller rammen, som brolæggeren kalder dem.
To rækker chaussesten og en fuge er ca. 21 cm bred, så brolæggeren sætter nu to spyd op parallelt med frontsnoren. Disse to spyd forskydes 21 cm fra fronten.
Brolæggeren fylder nu grus i hullet, så der er tilpas med grus langs kanten. Det er ikke nødvendigt at fylde hele hullet op med det samme, da det på grund af chaussestenens ujævne facon er svært at sige, præcis hvor meget der skal i.
Nu skal der hentes sten, det er en god idé at hente rigeligt, da man skal sortere en del i dem for at finde de rigtige. Stenene lægges langs hele terrassen, så de er inden for en armslængde fra brolæggeren. Nu kan selve sætningen af sten begynde. Bemærk, at brolæggeren starter med en kort og en lang sten.
Det pæneste forbandt opnås nemlig, ved at de tværgående fuger er forskudt af hinanden.
Det vil sige, at fugerne ikke må ligge side om side. Fugen mellem de to rækker sten skal til gengæld være lige langs hele rammen, samtidig med at stenene flugter med de to snore. Så her gælder det om at finde sten, der har den samme bredde.
Her viser brolæggeren, hvad der sker, hvis midterfugen ikke ligger i en lige linje. Som det tydeligt ses, er resultatet ikke spor kønt. Det kræver en del øvelse at spotte stenene med de rigtige dimensioner, så i starten må man forberede sig på, at dette vil tage en del tid.
