Intro
Vejledning
01
Saml stellet
3
Trin
Først saves alle delene ud. Forrammetræet er høvlet fyrretræ i en god kvalitet. Derfor er det godt og nemt at bygge med.
Stellet samles med dyvler og trælim. Hvis du vil være sikker på, at dyvlerne sidder korrekt, kan du med fordel benytte dig af et dyvelboresæt. De kan købes fra omkring 200 kroner.
Stellet samles med dyvler og vandfast trælim. Brug evt. et dyvelboresæt, så du er sikker på, at dyvlerne sidder helt korrekt.
Bundlisterne (K og L) monteres med skruer (4 x 35 mm) i forborede huller. Underkanten af listerne skal flugte med underkanten af rammen (H og J). Listerne hjælper med at holde siderne på plads.
02
Lav siderne
4
Trin
Siderne laves af en beklædning af sporede plader (E og F), der limes fast på siderne i krydsfiner (S og T). Fordelen ved at bruge sporede plader er, at der allerede er fræset spor, hvor den sorte gulvfuge kan lægges.
Hvis du som os bygger i fyr, er det en god idé at give træet noget træbeskyttelse - især hvis hyndeboksen skal stå udenfor. Træet skal have træbeskyttelse, inden du lægger fugerne, da der ikke skal træbeskyttelse på fugerne.
Beklædningen (E og F) limes på siderne (S og T) med gulvfugemasse. Beklædningen skal sidde centreret på siderne. Mens fugemassen tørrer, presses det hele sammen med tvinger og hjælpebrædder.
Sporene fuges med gulvfugemassen, når fugemassen mellem beklædningen og siderne er tør. Skal træet behandles med træbeskyttelse, skal det gøres, før du fuger.
03
Lav låget
5
Trin
I de to lange rammedele til låget (A) skal der fræses en rille, der er 9 mm dyb og 14 mm bred. Her skal krydsfinerpladen til låget (U) lægges ned i, så den sporede plade (G) kommer til at ligge plant med rammen.
I hjørnesamlingerne og rundt om sporpladen laves en 4 mm bred udfræsning med overfræser, hvor du kan lægge den sorte gulvfuge.
Montér ventilationsristene i toppen af siderne. Forinden borer vi et hul med 25 mm forstnerbor. Da det kan være svært at holde boret helt stille og lige, kan en borestander være en stor hjælp.
Krydsfinerpladen (U) lægges ned i rammen (A og B) og monteres med lim og en skrue (3 x 20 mm) i hvert hjørne og på de lange sider. Listerne (P og Q) monteres med skruer (4 x 35 mm) - alt i forborede huller.
I rammesamlingerne (A og B) og rundt om beklædningen (G) fræses et spor på 4 mm - samme bredde som sporet i beklædningen. Låget træbehandles, og sporene fuges med gulvfugen.
Materialer
21 x 91 mm forrammetræ
- 2 rammedele til låg (A) a 136 cm
- 2 rammedele til låg (B) a 76,9 cm
25 x 60 mm forrammetræ
- 4 ben (C) a 65 cm
- 4 ben (D) a 65 cm (skåret til 25 x 36 mm)
- Rammedel (N), 113 cm (skåret til 25 x 56 mm)
12 mm sporede plader
- 2 stk. beklædning til front og bag (E) a 113 x 48,9 cm
- 2 stk. beklædning til sider (F) a 60 x 48,9 cm
- Beklædning til låg (G), 117,8 x 58,7 cm
21 x 56 mm forrammetræ
- 3 rammedele (H) a 113 cm
- 4 rammedele (J) a 55,2 cm
21 x 21 mm forrammetræ
- 2 bundlister (K) a 120 cm
- 2 bundlister (L) a 58,2 cm
- Støttepind (M), 83 cm
- Liste til låg (P), 130 cm
- 2 lister til låg (Q) a 67,6 cm
21 x 43 mm forrammetræ
- Liste til låg (R), 130 cm 12 mm krydsfiner
- 2 sider (S) a 120 x 55,6 cm
- 2 sider (T) a 60 x 55,6 cm
- Låg (U), 117,6 x 62,9 cm
15 x 33 mm forrammetræ
- 11 lameller (W) a 60 cm
Desuden
- 4 gulvfugemassepatroner, sort, 300 ml
- Dyvelstænger
- 4 ventilationsriste, Ø 40 mm, messing
- 4 messinghængsler, 50 x 40 mm med skruer
- Rustfri klammer
- Insektnet, 60 x 120 cm
- Trælim, vandfast, D3
- Rustfrie skruer, 3 x 20 mm, 4 x 35 mm
- Træbeskyttelse
Specialværktøj
- Hæftepistol
- Overfræser
Tidsforbrug
En weekend.
Pris
Hvis du som os bygger i fyr, er der træ for omkring 2.000 kr. Resten af materialerne koster omkring 1.000 kr.
Sværhedsgrad
Hvis du er omhyggelig med at save delene ud og borer præcist ud til dyvelsamlingerne, skal resten nok gå relativt glat.