Intro
Vejledning
01
Pladevæggen
8
Trin
Pladevæggen består af to spånplader, samlet omkring en liste. Vi kan ikke finde en plade, der passer i bredden, men ved hjælp af to plader på hver 12 mm og en liste af 21 x 42 mm stigetræ opnår vi den ønskede bredde. Her handler det altså om at være lidt kreativ, så man rammer det aktuelle mål.
Vi bygger forlængelsen op løbende. Først midterlisten, derpå den ene side og skelettet og lukker med den sidste side.
Vi måler væggens tykkelse, og så handler det om at finde plade- og listestumper, der tilsammen kan ramme målet. Her skal vi nå op på en tykkelse på 45 millimeter.
Vi rammer målet med stigetræ på 21 x 42 mm og to 12 mm spånplader og kan gå i gang med at forlænge væggen.
Listen skrues og limes fast til den eksisterende pladevæg. En skabelon sikrer, at listen sidder præcis i midten.
Stift nu pladen på den ene side fast til den monterede liste. En sømpistol er lettest at bruge, men en hammer kan også gøre det.
Nu limes og stiftes en liste i stigetræ fast til spånpladens yderste kant. Det er nemt med en sømpistol, men en almindelig hammer kan også gøre det.
I toppen, bunden og midten af pladen stifter vi små stykker vandret liste på for at stabilisere konstruktionen.
Kontroller evt. ved hjælp af en skabelon, at alt flugter nøjagtigt med den eksisterende væg, inden du sætter den yderste liste fast.
02
Murstensvæggen
5
Trin
Murstensvæggen må vi forlænge med hårdere materialer. En forlængelse af træ ville skabe stor risiko for revner senere hen. Porebeton eller letbeton er en god løsning, både til forlængelse af mursten, beton og lignende materialer.
Ved at fæstne porebetonpladerne til væggen følger de væggens eventuelle bevægelser frem for gulvets.
Skær hul i gulvet med en stiksav, så første plade hviler direkte på jorden eller på strøerne. Står den på gulvet, vil gulvets bevægelser uundgåeligt få muren til at revne i samlingen.
Første letbetonplade får multipladelim på den side, der vender ind mod væggen, og placeres i hullet. Ved hjælp af kiler retter vi den ind, så den flugter med væggen.
Næste plade limes ovenpå med lim på undersiden og fladen ind mod væggen, inden den skrues fast efter samme princip som den foregående.
Vi slår bølgesøm til letbetonplader ind i samlingerne mellem hver plade. Nu flytter de sig ikke i forhold til hinanden.
Tidsforbrug
Pladevæg: Ca. 4 timer Murstensvæg: Cirka 4 timer
Pris
Pladevæg: Cirka 200 kr. Murstensvæg: Cirka 250 kr.
Sværhedsgrad
Hvis du sørger for at være præcis, er det ikke svært at forlænge væggene.