SÅDAN GØR DU
1. Inden du begynder: Mærk op, og beslut, hvor stort et stykke af væggen der skal være magnetisk. Fjern det gamle tapet med tapetopløser og en tapetstripper. Det er hårdt, så på med arbejdshandskerne!
2. Smør vævklæber på væggen. Når det gamle tapet er skrællet af, smøres vævklæber på der, hvor den magnetiske filt skal sidde. Påfør klæberen med en bred pensel.
3. Den magnetiske filt rulles på. Ret den ud med en kost, så der ikke er luftbobler eller ujævnheder i filten. Når væggen er tør, spartler du rundt om den nye filt.
4. Mellemslib spartelmassen. Den nye filt skal gå i ét med den eksisterende væg, og derfor spartler vi overgangen mellem den nye filt og den gamle tapet to gange. Slib også efter sidste lag.
5. Væggen males. Mal hele væggen, så overgange bliver mindre synlige. Det kan være nødvendigt at male 3-4 gange, for at malingen dækker helt.