Der er ingen grund til at fjerne glasvæv

Løse partier glasvæv skal skæres op og fjernes. Skruehuller mv. kan du trygt lade være. De forsvinder under den nye puds. Det er vigtigt at tjekke det gamle glasvæv over det hele, inden du går i gang. Det skal sidde godt fast over det hele.

Giv væggene en grundig rengøring med grundrens, og de er klar til at blive pudset op.

VIGTIGT: Dæk godt af, inden du går i gang. Pudsen er nemlig svær at styre på stålbrættet, så det sviner en del.

Multipuds-pulveret røres op med vand i forholdet 5 kg puds til 1 liter vand. Rør op i mindst 5 minutter med piskeris i boremaskine.

Konsistensen skal være som flødeskum. Så er Multipudsen lettest at arbejde med.

TIPS: Tilføj en ekstra kvart liter vand til 15 kg puds. Det er lidt mere vand, end der anbefales på emballagen, men konsistensen bliver som luftigt flødeskum - perfekt til at arbejde med.

Træk pudsen på væggen nedefra og op. Multipudsen virker sej at trække på væggen. Der skal bruges kræfter for at undgå et for tykt lag puds.

Vær omhyggelig med at fordele pudsen - specielt i hjørner og på kanter. Det går hurtigt med at trække det første tynde lag Multipuds på de mere ensartede flader.

Pensl overfladen med vand, når Multipudsen tørrer og virker fast i overfladen. Penselstrøgene skal være skrå til vandrette af hensyn til det næste lag, som dermed bliver lettere at trække på.

Pudsen skal tørre et døgn, før du kan trække næste lag på. Husk at fjerne den puds, du undervejs har spildt på gulvet, hvis du ikke har dækket gulvet med plast/pap.

VIGTIGT: Multipudsen binder på næsten alt, også dit tøj.

Træk andet lag puds på væggen, når den er tør efter et døgn. Andet lag skal være lidt tykkere end første lag, ca. 1 mm.

Væggene skal filtses, når det andet lag er trukket på. Træk højst puds på et par kvadrat-meter, før du kommer med filtsebræt og vand. Pudsen skal tørre 5-15 min., inden du filtser.

Træk pudsen helt tyndt ud i en kommende samling, så der ikke kommer tydelige overgange. Det store filtsebræt er ideelt til at flytte lidt puds rundt til steder, der mangler eller har lidt for meget.

Vil du have skarpe hjørner, skal du holde filtsebrættet lidt ud over kanten og så føre det ind mod væggen, mens du trykker.

Før du går i gang med Problemløseren, skal væggen rengøres grundigt med grundrens for at sikre ordentlig vedhæftning.

Skruehuller skal spartles og slibes efter rengøring med grundrens. Løse felter med glasvæv limes fast. Det er vigtigt, at det eksisterende glasvæv sidder godt fast.

Der skal rulles meget lim på, for at den tørre Problemløseren sidder fast. En liter rækker til 2-3 m². Rul vævlimen tykt og jævnt på med en langhåret malerrulle.

Brug en bred pensel, når du skal smøre lim på langs loft og gulv. Det gælder også rundt om kontakter.

Begynd i et hjørne, når du skal sætte Problemløseren op og har skåret den ud med en skarp hobbykniv. I indadgående hjørner kan Problemløseren med fordel opsættes med overlapning og gennemskæring i hjørnet.

Der skal være et overlæg på 3-5 cm mellem de enkelte baner, der limes på væggen fra kant til kant.

Skær Problemløseren til foroven og forneden med en skarp hobbykniv, evt. efter en bred spartel eller stållineal.

Når du sætter tapetet op med overlæg, skal du skære gennem de to baner med en skarp hobbykniv midt i overlægget. Fjern de to afskårne strimler, og du får en tæt samling mellem banerne.

Tryk Problemløseren fast på væggen med en bred gummirulle, så den sidder godt fast i vævlimen og luftblærer fjernes. Du kan med fordel rulle tapetbanerne over igen, når de har siddet 5-10 min.

Ved kontakter laver du et lodret snit ned over kontakten og et vandret langs over- og underkant, så du kan få kontakten fri.

Pres Problemløseren helt ind langs kontaktens lodrette sider, og skær den til.

Tjek vævet for løse partier og samlinger. Kør håndfladen hen over væggen, og mærk efter, om der er “huller”, mens du kigger grundigt på glasvævet.

Et større parti med glasvæv sidder løst. Det skæres op med en hobbykniv ind til fast glasvæv og fjernes. Brug en spartel til at trække det løse glasvæv af med.

Slib glasvævkanter i overgangen til underlaget. Slib også området, hvor vævet er skrabet af. Væggen skal være plan, for selv de mindste ujævnheder kan ses på en sandspartlet væg. Når underlaget er i orden, skal du rengøre væggen med grundrens.

Større skruehuller fyldes med sandspartel. Det er nemmest at fuldspartle væggen helt jævn, hvis områder uden glasvæv på forhånd er spartlet ud.

Træk sandspartelmassen på med en bred malerspartel. Begynd nedefra, og træk på i en halv meters bredde fra fodpanelet og opefter. Derefter trækker du på lidt længere oppe og “kører” ned i det, der netop er spartlet, så du undgår kanter i spartlingen.

Tryk spartlen hårdt mod glasvævet, så du kun trækker et tyndt, men udfyldende lag på. Det er lettest at trække sandspartlen på ad to omgange, og er det første lag tyndt, kan du efter kort tørretid trække næste tynde lag på.

Slib væggene, når de har tørret et døgn. Du kan med fordel anvende en slibefod, hvor slibeklodsen sidder på et skaft. Kun i hjørner og langs paneler og loft er du nødt til at slibe i hånden. Væggene skal slibes helt glatte. Fej væggene rene for støv.

Spartelmassen grundes med puds- og murgrunder for at give ensartet overflade. Rul grunderen på væggen - stryg med pensel i hjørner og ved kanter.

Filten skæres til i baner med en hobbykniv og sættes op med vævlim. Sæt filten på oppefra og nedefter, og tryk den fast.

Brug en tapetkost, når du skal trykke filten fast i vævlimen. Brug evt. en gummirulle. Skær filten til langs loft og fodpanel.

Filten sættes op i baner med overlæg på 3-5 cm. Skær med hobbykniven midt i overlægget. Fjern den underste filtstrimmel, og samlingen er perfekt.

Smør et lag vævfylder på filten, før du maler med færdigmalingen. Der skal gå et døgns tid, fra du har sat filten op, til du giver vævfylder. Og endnu et døgn, inden du maler.