1. ARBEJDSBUKKEN
er din bedste ven, når du mangler mindre end en halv meter for at kunne nå – fx når du skal klippe hæk eller nå de øverste hylder i skabet. Den korte stige fylder ikke alverden og er derfor nem at transportere.
Et godt bud
Producent: Silkeborg Stigefabrik
Model: Pro Arbejdsbuk
Højde: 46 cm
Vægt: 4,5 kg
Set til: 730 kroner
2. MULTISTIGEN
er gør det selv’erens mest alsidige stige, da den både kan fungere som wienerstige, som arbejdsplatform og som én lang stige. Til gengæld er den tung og svær at komme omkring med. Og så fylder den en del, når den er slået sammen.
Et godt bud
Producent: Jumbo
Model: Hobby Universalstige
Længde: 3,6 meter
Højde på platform: 95 cm
Vægt: 17,4 kg
Set til: 890 kroner
3. SKYDESTIGEN
er det foretrukne valg, når du for alvor skal op i højden – om det så er for at rense tagrende, reparere tag eller male udhæng. Som navnet antyder, kan en del af stigen skydes ud, så længden tilpasses.
Et godt bud
Producent: Wibe
Model: W LBA-D5
Trin: 8 + 8
Længde: 2,5-4 meter
Vægt: 9,7 kg
Set til: 1.375 kroner
4. TRAPPESTIGEN
har en solid platform, hvor du enten kan placere malerspanden eller dig selv. Mange modeller har desuden en smart bakke monteret på den øverste bøjle, hvor du nemt kan lægge skruer og håndværktøj fra dig.
Et godt bud
Producent: Wibe
Model: WTS 44P-6S
Højde på platform: 1,45 meter
Samlet højde: 2,10 meter
Vægt: 8 kg
Set til: 1.300 kroner
5. WIENERSTIGEN
er mange håndværkeres foretrukne stige. Den bruges fritstående, og placerer du dig med et ben på hver side af stigen, står du enormt stabilt. Hængslerne er udstyret med kroge, hvor du fx kan have en maler- eller værktøjsspand hængende.
Et godt bud
Producent: Wibe
Model: WTS WM-6
Trin: 6 + 6
Højde: 1,54 meter
Vægt: 9 kg
Set til: 1.025 kroner
6. TELESKOPSTIGEN
er perfekt, hvis du skal have den med på farten, eller hvis det kniber med opbevaringsplads. Den er samtidig lang nok til at klare de fleste opgaver omkring huset – fx at reparere tagrende eller male gavl.
Et godt bud
Producent: Jumbo
Model: Hobby Teleskopstige
Trin: 11
Længde: 3,2 meter
Transportlængde: 86 cm
Vægt: 10,9 kg
Set til: 1.749 kroner