Bænksliber holder dit værktøj knivskarpt
En bænksliber er genial, når dit værktøj og udstyr skal holdes knivskarpt og i topform. Bænksliberen er blandt andet velegnet til at slibe knive, høvljern, økser, stemmejern, sakse eller plæneklipperens kniv. Den kan også være god til efterbearbejdning af diverse træ- og metalemner.
Bænksliber eller vådsliber
Den klassiske bænksliber kører med relativt mange omdrejninger. Arbejdet kan derfor klares nemt og hurtigt, men emnet, der arbejdet med, kan derfor også blive meget varmt. Hvis man ikke er opmærksom, kan emner i metal blive så varme, at de mister deres hærdning. Og det ønsker man ikke. Bænksliberen kræver derfor en smule forsigtighed at betjene. Den rette betjening kan dog hurtigt læres. Vådsliberen derimod udfører arbejdet i et noget lavere tempo. Den er mere nænsom, og vandet er desuden med til at holde temperaturen nede.
Sikkerhed med en bænksliber
Når du sliber dit værktøj kan metalsplinter og gnister gøre stor skade, hvis du fx får dem i øjnene. Det er derfor en god idé at vælge en bænksliber, hvor sikkerheden er i top. Her er der tale om lukkede beskyttelsesskærme og gnistafskærmning. Husk også altid at bruge sikkerhedsbriller, når du bruger din bænksliber.
Tilbehør til bænksliberen
For at få det optimale ud af din bænksliber, er det vigtigt, at du vælger det helt rigtige tilbehør, som er lavet til netop den opgave, du skal udføre:
Slibesten til bænksliber
En slibesten er ikke bare en slibesten. Det findes i forskellige grovheder. Skal du fx slibe et stemmejern, er det vigtigt at du vælger en slibesten, som er beregnet til værktøjsstål. Skal du slibe i glas, skal stenen være meget fin.
Stålbørste til bænksliber
Stålbørsten er velegnet til at fjerne fx rust eller maling.
Polerskive til bænksliber
Polerskiver er typisk lavet i stof. Her kan det være en god idé også at købe en polerpasta for at få det bedste og blankeste resultat.