Om testen
Sådan tester jeg
Slagskruemaskinerne bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; styrke, ergonomi, funktioner og kvalitet.
Resultaterne
Testvinder
Hikoki WH18DE
Stærk, let og levende
Sammenlignet med konkurrenterne er en styrke på 175 Nm ikke umiddelbart noget, der imponerer. Det gør testvinderens faktiske styrke derimod. Den store franske skrue på 8 x 140 mm blev nemlig banket helt i bund på helt præcist 14,45 sekunder, hvilket sikrede en delt førsteplads i styrketesten. Vi er derfor ikke i tvivl om, at den lille grønne maskine fint kan håndtere selv meget krævende opgaver.
Ergonomisk er WH18DE en fornøjelse at arbejde med. Selvom den larmer ganske meget, så er der tydelig forskel på Hikokis 106 og fx 110 dB. Testvinderen er mærkbart mere støjsvag. Med batteriet på 2 Ah vejer slagskruemaskinen 1,3 kg. Balancen er god, og testens mest kompakte deltager kan komme til, hvor andre maskiner må give op.
Bundsolid
WH18DE er designet til den professionelle håndværker. Så ud over at være behagelig at arbejde med kan slagskruemaskinen også holde til at få nogle knubs. Den er enormt solidt bygget, og vælger du Hikoki, får du en maskine, du har glæde af i mange år fremover.
Sammenfattet er WH18DE en suveræn og meget fortjent testvinder i et meget stærkt felt.
3 vigtige detaljer:
1. Det smalle håndtag giver en god kontrol med et godt og sikkert greb om maskinen. Skridsikkert gummi sikrer, at hånden bliver, hvor den skal.
2. Med sine 175 Nm burde Hikokien være blandt testens svageste. Virkeligheden er dog en anden, og testvinderen kom på en delt førsteplads i styrketesten.
Godt køb
WORX WX261.9
Stærk maskine med billige batterier
Generelt er Worx lykkedes med at lave enormt billige batterier og opladere. Et samlet sæt kan købes for 349 kroner, og det betyder, at Worx næsten altid kan levere en samlet pakke med maskine, batteri og oplader til en uhyre konkurrencedygtig pris. Dette er naturligvis ingen undtagelse.
Selvom der er plads til forbedringer, så er WX261.9 en alsidig maskine med imponerende kvaliteter. Maskinen kan føles lidt billig i sit materialevalg, men den er enormt behagelig at holde om. Grebet er beklædt med ru gummi, så du ikke behøver holde så hårdt for at få et sikkert greb.
Styrkemæssigt er Worxen også med helt fremme. Men hvor andre deltagere kan have en tendens til at springe i gang, så øger den sort-orange maskine sine omdrejninger på en rolig og kontrolleret måde. Det giver en god kontrol – især når der kræves mere præcision.
Der er tale om en ganske imponerende maskine – især til prisen. Derfor er den vores bedste bud på et godt køb.
1 vigtig detalje:
Sådan tester vi
I stedet for bare at skrue skruen i som en almindelig skruemaskine leverer deltagerne i testen her op til 4.100 små, hurtige og kraftfulde slag hvert minut.
Skruen bankes altså i i små ryk, og det gør slagskruemaskinen i stand til at banke selv meget store skruer i uden de store problemer.
Slagskruemaskinerne er desuden meget skånsomme for kroppen. For mens du med en almindelig skruemaskine skal lægge kræfter i, så oplever du med slagskruemaskinen stort set intet vrid i din arm og skulder.
Forskellen mærkes meget tydeligt, hvis du fx skal skrue mange hundrede skruer i dit nye skur eller din nye terrasse.
Enorme kræfter
Både på papiret og i virkeligheden er slagskruemaskinen bomstærk. Vores test afslører dog, at det ikke nødvendigvis er den med det største drejningsmoment, der også er den stærkeste.
Karaktergivning og 4 test-parametre
Slagskruemaskinens største force er dens enorme styrke – især når det kommer til de meget krævende skruer.
Bortset fra støjen er slagskruemaskinen en almindelig bore-/skruemaskine ergonomisk overlegen. Vi måler og vurderer, hvilken deltager der er mest behagelig at arbejde med.
Funktionerne er med til at gøre deltagerne mere alsidige og smarte at arbejde med. Især muligheden for at skifte gear er en fordel.
Da slagskruemaskinens opgaver ofte er krævende, stilles der store krav til kvaliteten, hvis du vil have en maskine med en lang levetid.
1. STYRKE
Mens vi tager tid, banker vi en kæmpestor fransk skrue på 8 x 140 mm i to fyrretræsstolper, der er lagt oven på hinanden.
2. ERGONOMI
Vi måler trækket i grebet, når en skrue skrues i. Vi måler også støjen, vejer maskinerne og giver en samlet vurdering.
3. FUNKTIONER
Vi tester og vurderer deltagernes forskellige funktioner. Især muligheden for at skifte gear er en fordel.
























