Hvor langt ned skal skruerne skrues i?

Spørgsmål

Her i løbet af foråret skal jeg bygge ny terrasse og kommer i den anledning til at skrue tusindvis af skruer i. Men hvor langt skal de egentlig skrues ned?

Svar

Uanset om du bygger terrasse eller hegn, monterer beklædning eller udfører andre projekter, hvor det kan regne eller blive fugtigt på træets overflade, gælder det, at skruehovedet skal ned og flugte med overfladen.

Hvis skruerne stikker for højt op, kan du rive dig på skruehovederne, men det værste er, at der kan trænge vand ind under hovederne og ned i træet langs skruens krop.

Det samme gør sig gældende, hvis du undersænker skruerne, altså vrider skruehovederne for langt ned i træet. Her vil der med statsgaranti samle sig vand i hullerne over de undersænkede skruehoveder. Med tiden vil vandet trænge ind og ødelægge træet.

BRUG MOMENTET PÅ SKRUEMASKINEN

Eksperimentér med momentet på din skruemaskine ved at vride den runde krans med tallene den ene eller anden vej.

Når momentet er indstillet rigtigt, stopper skruemaskinen, så snart skruehovedet flugter med overfladen.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Boremaskine