Båndsav bordmodel
Mens de store kabinet-modeller primært henvender sig til den professionelle håndværk, er en bordmodel-båndsav mere egnet til hobbyværkstedet og gør det selv-arbejdet. Her er prisen en del mindre, og du har bedre mulighed for at pakke den lille båndsav af vejen, når den ikke er i brug.
Båndsav træ
Båndsave til træ bruges blandt andet til at flække brædder, tømmer og planker. Men de er også rigtig gode til blandt andet parallel- og kurveskæringer. Den er derfor et alsidigt værktøj, som kan bruges til mange opgaver i hjemmeværkstedet.
Vælg den rigtige båndsav
Når du skal vælge din båndsav, er det især vigtigt at lægge mærke til båndbredden, skærebredden og skærehøjden på båndsaven. Det kan også være en fordel, hvis hastigheden på båndet kan justeres efter træets hårdhed. Nogle dyrere modeller af båndsave kan endda være udstyret med forstørrelsesglas, et højere drejningsmoment, sugeadapter, støvskuffe eller andet avanceret udstyr. Det er derfor en god idé at læse op på de enkelte båndsave og vælge den, der bedst passer til dine behov og din pengepung.
Metal båndsav
Båndsave til metal er lidt af en specialist, som man primært finder i VVS’erens værktøjssamling. Den mest udbredte båndsav til metal er en såkaldt vertikal båndsav.
Her fikseres emnet, der saves i, mens selve båndsaven sænkes ned i emnet. Når man saver i meget hårde emner, er det nemlig en klar fordel, hvis de kan spændes forsvarligt fast. Med nogle vertikale båndsave er det endda muligt at lade saven arbejde sig gennem emnet på egen hånd ved hjælp af tyngdekraften, uden at du behøver overvåge processen. Skal du save i større emner, kan det desuden være nødvendigt med køling. Derfor kan man ofte finde en spildbakke til kølevæsken under selve båndsavens armen.
Batteri-båndsav til jern
Som med så mange andre typer maskiner, findes båndsaven også i en batteri-udgave. Der er typisk tale om en mindre båndsave til jern og metal, der især prøver at tage kampen op mod den klassiske nedstryger.
Klinge til båndsav
Selvom en klinge til båndsav er ret hårdfør, kan du komme til at ødelægge den på et søm eller på anden måde vride eller beskadige den. Derfor er det en god idé altid at have en ekstra klinge til båndsaven på lager.
Prisen på en klinge til båndsav kan variere en del efter størrelse og type, men klinger til båndsaven er ikke specielt dyre.