Gipshejs til under 200 kroner

Byg din egen billige gipshejs. For under en tiendedel af normalprisen kan du selv fremstille en gipshejs på et par timer. Når gipshejsen ikke skal bruges, kan den nemt skilles ad og stilles væk.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 timer
Pris
200 kroner
Gipshejs: Billig gipshejs til under 200 kroner

Med en gipshejs har du begge hænder fri, når gipspladen skal skrues fast.

Intro

Hvad er en gipshejs?

En gipshejs er enormt praktisk, når du skal montere gipsplader på loftet. En gipshejs hejser beklædningspladen op i den korrekte højde, så du slipper for selv at løfte pladen og har hænderne fri til værktøj.

Der er mange fordele ved at bruge en gipshejs, når du skal skrue gipsplader på loftet. En gipshejs gør arbejdet både nemmere og hurtigere, og du undgår dårlige arbejdsstillinger og tunge løft. Samtidig giver en gipshejs dig mulighed for at have begge hænder fri. Det er især en fordel, hvis du arbejder alene.

Gipshejs pris

Normalt koster de billigste gipshejs fra omkring 2.000 kr. Men bygger du din pladehejs til gipsplader selv, kan du gøre det for under tiendedel af den pris - eller det samme som det koster at leje en gipshejs pr. dag.

Byg din gipshejs selv

Man kan også købe en gipshejs brugt, men her får du i stedet opskriften på, hvordan du selv superbilligt kan fremstille en gipshejs med en lasteevne på op til 30 kg - lige nok til at løfte en 13 mm gipsplade på 90 x 250 cm, som vejer 28 kilo, op mod loftet, så du har begge hænder fri, når pladen skal skrues fast.

Hvad skal du bruge for at bygge en gipshejs?

For at bygge en gipshejs skal du bruge en spændestøtte. Den består af to teleskopiske rør og et greb, der skyder en stang op. I alt kan gipshejsen blive 290 cm lang. Derudover skal du blandt andet bruge noget lægte og understellet fra en gammel kontorstol. Du får en komplet materialeliste til din gipshejs. Den tager ikke mere end et par timer at bygge. God fornøjelse.“

Vejledning

01
Sådan gør du 8 Trin

Gipshejs: Understellets hul er lidt for snævert til støvsugerrøret, så understellets rør skal slibes eller files. 1

Understellets hul er lidt for snævert til støvsugerrøret, så understellets rør skal slibes eller files. Har du ikke en rundfil, kan du lave en slibeklods ved at vikle groft slibepapir omkring en rundstok, og fiksere det med hæfteklammer.

Gipshejs: Med en nedstryger skærer du støttepladen af stangen på spændestøtten. 2

Med en nedstryger skærer du støttepladen af stangen på spændestøtten. Fjern også gummi -duppen på røret, og skær to hak i enden. De to hak skal senere sikre, at spændestøtten ikke kan dreje rundt.

Gipshejs: Grebet på spændestøtten virker som en “omvendt fugepistol”. 3

Grebet på spændestøtten virker som en “omvendt fugepistol”. Med en fil eller nedstryger laves en “platte” på enden af stangen.

Gipshejs: Støvsugerrøret passer nu stramt ned i understellets hul. 4

Støvsugerrøret passer nu stramt ned i understellets hul. Bor huller pr. 10 cm i støvsugerrøret til en bolt med fløjmøtrik. Nederste hul bores 10 cm over overkanten af understellet. Nu kan spænde støtten stikkes ned i røret.

Gipshejs: Skær lægten over i fire stykker på henholdsvis 120 cm, 20 cm og to stykker på 50 cm. 5

Skær lægten over i fire stykker på henholdsvis 120 cm, 20 cm og to stykker på 50 cm. Lim og skru støtten på 20 cm midt på bjælken, der er 120 cm.

Gipshejs: Med et 10,5 mm bor laves et 10 cm dybt hul midt i støtten og ned i bjælken. 6

Med et 10,5 mm bor laves et 10 cm dybt hul midt i støtten og ned i bjælken. Brug gerne en borestander, så hullet bliver vinkelret.

Gipshejs: Spændestøttens stang stikkes i hullet med “platten” opad. 7

Spændestøttens stang stikkes i hullet med “platten” opad. Placer en 4 x 30 mm skrue 8,5 cm fra kanten af støtten, og skru den i, indtil den “låser” stangen helt fast.

Gipshejs: Bor 8,5 mm huller 2 cm fra enderne af bjælken og midt i de 50 cm lange holdere. 8

Bor 8,5 mm huller 2 cm fra enderne af bjælken og midt i de 50 cm lange holdere. Undersænk hullerne i holderne med et 13 mm bor. Stik bolten i hullet, og bank dens hoved ned i undersænkningen.

Materialer

  • 38 x 56 mm lægte, 190 cm
  • Understel til kontorstol
  • Evt. stålrør (fra støvsuger)
  • 2 stk. 8 x 100 mm bolte med spændskiver og fløjmøtrikker
  • Evt. 8 x 50 mm bolt med fløjmøtrik
  • Skruer, 5 x 80 mm og 4 x 30 mm
  • Snedkerlim
  • Spændestøtte, her fra Harald Nyborg til 149 kroner, men en lignende model fås i Biltema

Specialværktøj

  • Borestander
  • Evt. rundfil

Tidsforbrug

Et par timer

Pris

Cirka 200 kroner

Sværhedsgrad

Det kræver ingen håndværksmæssig viden at bygge hejsen. Kun opfindsomhed.

Video

TIPS: Hjemmelavet gipshejs

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Værktøj