Om testen
Sådan tester jeg
Løvblæserne bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; styrke, udholdenhed, kvalitet og ergonomi.
Resultaterne
Testvinder
HUSQVARNA 120iB
Stærk med kvalitet helt i top
Husqvarna 120iB er en enormt gennemført og imponerende løvblæser og testens klare vinder. Og så ligger prisen ovenikøbet på et meget fornuftigt niveau.
Husqvarna klarer sig stort set altid godt, når de er med i vores tests. Designet er gennemført, maskinerne veludførte, og præstationerne på et meget højt niveau. Og det er også tilfældet her. 120iB skiller sig dog en smule ud.
Normalt ligger Husqvarna-priserne i den høje ende. Men det er ikke tilfældet her. Løvblæseren er i en klasse for sig, mens prisen lander lige i midten af testfeltet.
Løvblæseren fra Husqvarna er ganske nem at betjene. På betjeningspanelet på toppen tænder du maskinen og forudbestemmer styrken, inden du trykker på aftrækkeren. De tre styrkeindstillinger giver en fin kontrol, uden at det komplicerer betjeningen unødigt.
God balance og ergonomi
Vægten er klart i den lave ende af testfeltet. Designet er symmetrisk, og batteriet placeres inde i grebet. Det giver en glimrende balanceret maskine, der er behagelig at arbejde med – også i længere tid.
Styrken er testens mest imponerende. På fuld styrke får du knap et kvarter på et fuldt opladet batteri, mens du på den laveste styrke kan arbejde i hele 101 minutter, inden du skal finde opladeren frem.
3 vigtige detaljer:
1. Panelet på toppen af maskinen er nemt at betjene og aflæse. Det er her, du tænder for maskinen og bestemmer styrken.
2. Bag grebet sidder batteriet, der går hele vejen gennem maskinen. Det giver en god vægtfordeling og balance – både på den ene og den anden led.
Godt køb
EINHELL GE-LB 36/210 Li E
Fin løvblæser til en god pris
Einhell er absolut ikke blandt de stærkeste i testen. Den har dog stadig power nok til at blæse de besværlige, våde blade op fra plænen eller terrassen. Styrken indstilles trinløst på et drejehjul, og til de mere krævende opgaver er der en turboknap.
Knappen får maskinen til at speede op. Den begynder at flytte mere luft, og det kan tydeligt høres, at løvblæseren arbejder hårdere. I styrketesten med badebolden betød det dog ikke, at bolden blev blæst højere op.
Et sted, hvor Einhells maskiner generelt udmærker sig, er på prisen. Det skyldes især den imponerende lave pris på deres batterier og opladere. Ét 18-voltsbatteri på 4 Ah samt en oplader koster bare 249 kroner.
Du får altså en komplet 36-voltsbatteripakke med to (!) opladere for 498 kroner, hvilket er betydeligt billigere end alle andre deltagere.
Det er i høj grad den lave batteripris, der er med til at sikre titlen som godt køb, for selvom løvblæseren ikke er den stærkeste, får du meget for dine penge.
1 vigtig detalje:
Sådan tester vi
Løvblæseren kommer for alvor til sin ret om efteråret, når de nedfaldne blade skal blæses sammen i en bunke, hvor de nemmere kan samles op og køres væk, eller bare blæses væk fra træterrassen, så træet under bladene ikke ligger og rådner.
Løvblæseren kan dog også bruges til det løse flisesand, til at blæse det nyslåede græs væk fra flisegangen eller til spånerne i værkstedet, så længe styrken ikke er på maks.
Høj styrke på 36/40 volt
For at løvblæseren kan få ordentligt fat i de våde blade, der klistrer til underlaget, skal der en del power til. Og det får du med de syv testdeltagere, der alle benytter batterier på 36/40 volt.
Der er dog stadig ret store styrkeforskelle, og testens stærkeste deltager kan holde en badebold svævende 217 cm over dysen i knap et kvarter.
Karaktergivning og 4 test-parametre
Der skal en del styrke til fx at blæse våde blade væk fra plænen eller flisegangen. Alle deltagerne er ganske stærke – men der er forskelle.
Batterier er dyre, så det er en fordel med en god udholdenhed, så du kan arbejde så længe som muligt på en enkelt opladning.
Kvaliteten er afgørende for, hvor holdbar din løvblæser er, og hvor længe du kan have glæde af den.
Luftsøjlen, der blæser bladene afsted, skubber også løvblæserne baglæns. En god ergonomi er afgørende, når du skal holde igen, uden at det kræver for mange kræfter.
1. STYRKE
Vi placerer en badebold i løvblæsernes luftsøjle, hvor den bliver hængende. Vi måler, hvor højt de kan blæse badebolden.
2. UDHOLDENHED
Karakteren gives ud fra, hvor længe de kan holde badebolden svævende i en meters højde – udregnet pr. amperetime.
3. KVALITET
Vi vurderer kvaliteten af knapperne, de bevægelige dele, materialevalget og af maskinerne generelt.
























