Hedvandsrenseren vasker alt

Her er rengøringsmaskinen, du ikke ved, du mangler. Hedvandsrenseren kombinerer højt tryk og høj temperatur og opløser fedt på den fede måde. Med en hedvandsrenser i hænderne kan du rense alt fra det beskidte motorrum til algerne på din terrasse.

En hedvandsrenser er det oplagte redskab, når båden skal vaskes fri for fedt, skidt og alger.

Hedvandsrenseren

Hedvandsrenseren er en højtryksspuler på steroider. Maskinen har et indbygget oliefyr, der kan varme vandet op til lige under kogepunktet (nogle modeller kan også producere damp). Derfor er hedvandsrenseren værktøjet, du skal bruge, når højtryksspuleren møder muren. Forskellen på de to er som forskellen på at tage en fedtet opvask under den kolde hane og under den varme.

Stor variation i pris og evne

Hedvandsrensere findes i mange størrelser og prisklasser. De mindste er relevante for private, mens de større modeller er tiltænkt industriopgaver. Ud over at være stærke til rengøring har hedvandsrensere vist sig at være effektive til at holde ukrudt nede og til at dræbe alger.

Mange modeller

Hedvandsrensere findes i mange størrelser, som strækker sig fra et fornuftigt forbrugerniveau og helt op til maskiner, der kan rense en industriel svinesti.

Her viser vi en Kärcher HDS 5/15UX, som hører til blandt de kompakte modeller.

  • Vægt: 80 kg
  • Højde: 99 cm
  • Strøm: 230 V
  • Brændstof: Diesel
  • Vandtryk: 150 bar
  • Vandmængde: 450 l/t.
  • Vandtemperatur: 80 °C
  • Pris: 15.000 kr.

De smarte detaljer på hedvandsrenseren

De smarte detaljer på hedvandsrenseren

Trykstyrken styres for enden af skaftet

Modellen kan indstilles med variabel trykstyrke. På Kärcher-modellerne indstilles trykket ved hjælp af en manchet, som sidder på renselansen lige over håndtaget.

Masser af vandslange

Maskinen er tung, så den kommer med 15 meter heavy-duty-slange, som rulles op på den medfølgende spole. Du kan altså rense et stort areal, før du skal flytte på maskinen.

Med eller uden kemi

Hedvandsrenseren fungerer både med og uden vaskemiddel. HDS 5/15UX fødes med en kemisnabel, som kan stikkes direkte i en spand vaskemiddel.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Værktøj