PROBLEM:
Skal jeg ikke bruge rendejern til tagrender? Min nabo siger, at jeg skal bruge konsoljern. Hvad er et konsoljern egentlig?
LØSNING:
Hvis du lægger nyt tag, eller lægger et tag om, har du nok ret i, at du skal bruge rendejern til at holde dine tagrender. Rendejern sættes nemlig fast i tagkonstruktionen, inden selve taget bliver lagt.
Hvis der sidder gamle intakte rendejern i dit tag, kan du fint genbruge dem til nye render. Du kan købe dækkapsler, hvis de gamle jern er grimme at se på.
Konsoljern skal du bruge, hvis du vil sætte tagrender op, efter at taget er lagt. Konsoljernene skruer du nemlig fast i et sternbræt under tagets underkant. Så sidder de samme sted som rendejernene vile have siddet (eller tidligere har siddet), og altså dér hvor din nye tagrende skal være.
Ligesom rendejern kan konsoljern justeres, så hældningen på tagrenden bliver den helt rigtige.