En dykpumpe er en kompakt lille pumpe, der har sit navn, fordi den ganske enkelt dykkes ned i det vand, som den skal pumpe op.
For den betyder det intet, om den står på bunden af havebassinet, drænbrønden eller regnvandstønden – den pumper sejt og uden at kny vandet op og ud.
LÆS OGSÅ: Hvornår har jeg brug for en dykpumpe?
Og bliver husets kælder oversvømmet af spildevand, så hjælper dykpumpen dig lige så gerne af med det.
De fleste dykpumper er bygget over samme læst. Et kompakt pumpehus, der suger vand ind forneden og sender det ud foroven. Et håndtag gør den nem at transportere rundt mellem dens mange forskellige opgaver, og på trods af ringe størrelse og lav pris kan den typisk flytte mange tusind liter vand i timen. Hvor mange er ikke helt enkelt at sige: Det afhænger ikke kun af pumpens motor og kræfter, men også af pumpeslangens dimension, og hvor højt vandet skal pumpes op.
Dykpumpen kan arbejde automatisk, fordi den har en svømmeflyder, som tænder og slukker afhængigt af vandstanden. Det betyder, at du kan placere pumpen fast i fx en regnvandsbrønd. Når vandstanden når et vist niveau, registrerer flyderen det, og pumpen går automatisk i gang. Når pumpen har sænket vand standen tilstrækkeligt, afbryder flyderen pumpen igen.
Dykpumpen kan også stilles, så den bare pumper løs. Du bør så være klar til at afbryde strømmen, når pumpen løber tør, så den ikke bliver slidt unødigt. Der er dog indbygget en sikring, som slår strømmen fra, før motoren bliver for varm.
Før du køber en dykpumpe, bør du vide, hvad du vil bruge den til. Mens nogle pumper kan klare partikler op til 25 mm, er andre kun til rent vand og klarer kun partikler op til måske 5 mm. Til gengæld suger de dybere, så der fx måske kun vil stå 1-2 mm vand tilbage på et oversvømmet gulv.
