Hvordan virker en dykpumpe?

Uanset om vandet allerede står 10 cm dybt på kældergulvet, eller det blot er ved at trænge ind, så kan problemet løses med en dykpumpe, der kan flytte vandet ud af kælderen og ned i nærmeste kloakbrønd.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad en dykpumpe i grunden kan, og hvor stor en dykpumpe du har behov for derhjemme. Svaret afhænger af flere faktorer, men den vigtigste er selvfølgelig, hvad du skal bruge pumpen til. Skal du faktisk være klar til at tømme kælderen akut, eller skal du blot dræne en havedam stille og roligt, præcis når du har planlagt at gøre det? Derudover skal du bl.a. kunne svare på, hvor langt vandet skal flyttes, og hvor højt op det skal pumpes, og om vandet er beskidt og fuld af småsten og mudder eller helt rent.

Du behøver ikke svare helt præcist, bare du har en nogenlunde retvisende idé om dit behov. For at gøre det hele lidt nemmere har vi inddelt almindelige dykpumper i tre forskellige hovedgrupper, der egner sig til forskellige opgaver af forskelligt omfang og desuden ligger i hvert sit prisleje.

Og vi hjælper dig selvfølgelig også med at danne et overblik over det ekstraudstyr, du måske skal bruge.

1. Ledningen: Dykpumper skal sluttes til elnettet og er udstyret med vandtætte ledninger, der ofte peger opad. Undgå at bruge ledningen til at løfte pumpen med.
2. Udluftningsventilen: Dykpumper har som regel en ventil, der lukker luft ud, så pumpen hurtigt fyldes med vand og tager fat. På nogle pumper er ventilen manuel, på andre er den automatisk. Det er vigtigt at vide, hvis pumpen skal stå tændt.
3. Håndtaget: Her kan du løfte eller binde en snor fast, hvis pumpen fx skal sænkes ned i en brønd.
4. Udløbstuden: Her kan du tilslutte slanger af forskellige størrelser. Det er vigtigt, at den pumpe, du køber, kan håndtere slanger, der passer til dit behov.
5. Pumpehylsteret: Skallen er typisk lavet af rustfrit stål eller som her af kunststof, som er let at rengøre.
6. Flyderen: Den følger vandstanden og er forbundet med en afbryder, som vippes fra eller til. Flyderen kan altså tænde pumpen, når vandet står i en bestemt højde i forhold til pumpehuset.
7. Motoren: Pumpemotoren sidder tørt og godt beskyttet i sit pumpehus af rustfrit stål. Når vandet passerer op gennem pumpen, køler det samtidig motoren ned.
8. Vandtætte forbindelser: Pakdåser og lejer med fedt forhindrer vandet i at trænge ind i motoren.
9. Pumpen: Maskinens hjerte er en rund skive af kunststof eller stål med små vinger. Når pumpen tændes, drejer skiven rundt ved høj fart og suger vand til sig, som skubbes ud på den anden side under højt tryk.
10. Grovfilteret: For at beskytte pumpen mod interne skader og propper er der installeret et filter, som blokerer grove genstande, mens mindre partikler får lov at passere. Du skal huske at tjekke, om filteret passer til den opgave, du skal løse.
11. Benene: Pumpens ben sørger for, at den står stabilt, og så løfter de den netop nok til, at vandet kan løbe ind under den. Små pumper svæver kun et par millimeter over gulvet, store pumper skal løftes mere.