2. Smart afstandsklods
Denne afstandsklods er nem at få fat i, og så falder den ikke konstant ned mellem brædderne. Den er fremstillet af krydsfiner, som har samme tykkelse, som der ønskes mellem brædderne. Derudover er der lavet et fingerhul på 15 mm, og så er der monteret en dyvel på tværs.
En almindelig dyvel på 6 x 30 mm limes i afstandsklodsen.
4. Mål på trange steder
To lister er alt, du har brug for, hvis du skal måle op et sted, hvor tommestokken eller målebåndet ikke dur. Stød listerne mod kanterne af det, der skal måles, og sæt en streg på den ene pind, så listernes samlede længde til sidst kan måles. Målemetoden er ideel til at måle indvendige mål, hvor tommestokken ikke passer.
5. Lodsnor med dyknagle
En snor med et lod i bunden virker perfekt, hvis du skal finde ud af, hvor lampen skal hænge, eller hvis du skal overføre et punkt fra gulv til loft. Montér en dyknagle for enden af snoren med ståltråd eller tape, så dyknaglen hænger med spidsen nedad for enden af snoren. En stor skrue eller et kraftigt søm kan også bruges.
7. Skabelon til greb
At køkkengrebene skal monteres, er ofte det sidste, der “bare lige” skal ordnes i det splinternye køkken. Men det er også en af de ting, der bare skal sidde lige i skabet. Det kan du sikre ved at lave en nem lille skabelon. Sæt et stykke masonit på en liste, og bor to huller i præcis den højde, hvor grebet skal sidde. Med et hak i listen kan du styre, hvor grebet skal placeres sideværts.
11. Skabelon til udvendige hjørner
Du kan let overføre et skævt mål til fx et gulvbræt ved hjælp af et stykke papir. Klip papiret op i den ene side som vist på billedet, og bøj strimlerne skarpt ind mod det skæve hjørne. Klip herefter papiret, der er i overskud, af, og overfør målet til emnet, der skal skæres til.
12. Skabelon til indvendige hjørner
Klip et stykke pap groft til, så det kan komme ind i hjørnet, der skal mærkes op, og sæt det så fast med malertape. Klip eller skær en bunke listestumper, og stød dem helt ind mod væggen, inden de limes fast. Formen på det indvendige hjørne kan nu nemt overføres til et gulvbræt eller lignende.