Sådan bruger du håndhøvlen

Elhøvlen bliver mere og mere udbredt. Men til snedkeropgaver, hvor finish er i højsædet, betaler det sig at bruge en god gammeldags håndhøvl.

Elhøvlen bliver mere og mere udbredt, og den er da også ganske effektiv. Men til snedkeropgaver, hvor finish er i højsædet, betaler det sig at bruge en god gammeldags håndhøvl. Den er ikke hurtig at arbejde med, og den kræver også lidt træning. Til gengæld arbejder den millimeterpræcist og giver et flot resultat.

Lær høvlen at kende

Klik på tallene på billedet herunder og læs mere.

  1. Skæret, der også kaldes bladet, er den helt centrale del af høvlen. Og det skal selvfølgelig holdes skarpt, for at høvlen kan gøre sit arbejde ordentligt.
  2. Klappen: Den kaldes også spånbryderen og har, som navnet antyder, til opgave at føre spåner væk. Klappen er fastgjort til skæret med en skrue.
  3. Håndværnet: Den ene hånd holder om en konkav klods, der kaldes håndværn eller håndskåner. På nyere høvle kan håndværn og horn være af plastik i stedet for træ.
  4. Hornet: Faconen er formet til, at man har et godt greb med den ene hånd, når høvlen skubbes fremad.
  5. Høvlhuset: Træblokken, som høvlens forskellige dele er monteret i, kaldes for høvlhuset. Det er som regel fremstillet af bøgetræ.
  6. Sålen: Bunden på høvlhuset hedder sålen, og det er vigtigt, at den er pæn og glat, så høvlen glider let og u­besværet hen over træet.

3 typiske opgaver til høvlen

AFFASNING

En skarp kant er sart. Er den tillige malet, vil malingen være ultratynd på kanten og derfor nem at slå af. Derfor affaser man kanten, dvs. at man høvler den flad.

JUSTERING AF DØR

Hvis døren går på dørtrinnet eller karmen i toppen og er svær at åbne og lukke, kan problemet som regel løses ved at høvle et par millimeter af med en håndhøvl.

OPRENSNING AF FALSE

En falshøvl er rigtig effektiv, hvis man selv laver en fals i en dørkarm eller et vindue, eller hvis den eksisterende skal renses op for gammel maling.

En høvl skal vedligeholdes

Ofte er det de små ting, man glemmer i skyndingen, der ødelægger værktøjet. Høvlen skal opbevares tørt, så høvljernet og mekanikken ikke ruster. Alt støv og snavs skal tørres af efter brug hver gang, så spånerne ikke kan sætte sig fast i høvlen næste gang.

Endelig skal høvljernet slibes korrekt med jævne mellemrum. Det sikreste er en vådsliber med forskellige vinkelindstil-linger. Men en slibesten og en slibelære (til at holde vinklen) kan også bruges.

OPBEVARING

Høvlen skal opbevares tørt, ellers ruster den.

RENGØRING

En snavset høvl kan ikke præstere perfekte spåner.

SLIBNING

Man kan ikke slibe høvljern uden en slibelære.

Sådan indstiller og plejer du høvlen

Det er ikke svært at indstille en høvl, men det kan godt kræve et par forsøg, inden høvlen er indstillet, præcis som du ønsker det.

Når du har indstillet høvlen, er det en god idé at teste det på en stump træ, der ikke skal bruges til noget.

Så kan du finjustere spånens tykkelse, indtil den er, præcis som du ønsker.

1

Med lette slag på slagknappen trækkes skæret tilbage, og spåntykkelsen mindskes. Der høvles mindre af træet.

2

Spåntykkelsen øges ved at slå på toppen af skæret. Det er ikke nødvendigt at lægge mange kræfter i. Høvlen er et præcisionsværktøj, der kræver små justeringer.

3

Skæret skal kun stikke ganske lidt ud fra sålen, og den skal stikke lige langt ud i hele bredden.

4

Hold sålen ren. Der kan nemt samle sig skidt og harpiks under bunden af høvlen. Når det sker, kan du køre sålen hen over et stykke slibepapir korn 120.

5

Hold sålen glat. Høvlen skal glide ubesværet. Smører du jævnligt sålen med stearin, sørger du for, at den er glat, og at friktionen mod emnet formindskes.

Snedkerens høvletips

1

Skal der høvles endetræ, kan man undgå, at træet flækker, ved at spænde en klods på der, hvor man høvler ud over kanten. Så er det klodsen, der flækker, og ikke det, man står og høvler.

2

En smal liste er svær at høvle, uden at høvlen vælter. Med et støttebræt på siden, der rager ud over listens ende, løses dette problem.

3

Hvis høvlen sætter sig fast i træet (hugger), er spånhullet for stort. Det skal justeres, så det er nede på under 1 mm. Så er det muligt at lave perfekte, tynde høvlspåner.

Varianter af høvle

TRÆHØVL

Den oprindelige type høvl har et hus af hårdttræ, fx frugttræ eller buksbom, mens sålen ofte er af endnu hårdere træ, fx palisander eller pokkenholt.

STÅLHØVL

Hele huset er skåret ud af en blok rustfrit stål, og høvljernet justeres med to store messingskruer. Især anvendelig til finpudsning, hvor pladsen er trang.

RUBANK

Flader, der skal være helt glatte, og brædder, der skal være helt lige, høvles med en lang høvl (rubank). I dag bruger de fleste dog en elhøvl.

NOTHØVL

Før overfræseren dukkede op, brugte man en nothøvl, når der skulle høvles et spor i et stykke træ. Høvljernet skubbes frem efterhånden, så noten bliver dybere.

FALSHØVL

Igen en høvl, der er delvist afløst af overfræseren eller elhøvlen. Men der er snedkere, der hævder, at en fals bliver smukkest, når den høvles i hånden.

BUGTHØVL

Afrundinger laver snedkeren med en bugthøvl. Han trækker den ind mod sig selv. Det kræver øvelse, så mange gør det selv’ere tyr til stiksav og pudsemaskine.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Værktøj