Indholdsoversigt
Sådan virker svejseværket
CO₂-svejser
I et CO₂-svejseanlæg er det, som navnet antyder, gassen CO₂, der løser opgaven med at holde ilten væk. CO₂’en opbevares i en separat gasflaske, der står ved siden af anlægget.
Inde i CO₂-svejseren sidder en rulle med svejsetråd, og selve svejsearbejdet foregår ved hjælp af et håndtag, hvor der kommer både strøm, svejsetråd og CO₂, når man trykker på knappen.
Øverst: 6 mm jern. Sømmen er pæn og er brændt ned i materialet.
Midt: 3 mm jern. Sømmen er flot og er brændt langt ned i materialet.
Nederst: 1,4 mm jern. I tynd plade er det nemt at lave en flot søm.
Elektrodesvejser
Til elektrodesvejsning bruger man en såkaldt svejseelektrode. Det er en op til 35 cm lang metalpind, der ligner en stor stjernekaster, og som smelter og bliver kortere, når man svejser med den.
Elektroden er belagt med et stof, som holder ilten væk, når det smelter. Strømmen sluttes til, og svejsningen går i gang, når elektroden rører ved emnet. Processen efterlader en slagge oven på svejsesømmen, som skal slås af med en spids hammer.
Øverst: 6 mm jern. Sømmen ligger flot og er brændt godt ned i metallet.
Midt: 3 mm jern. Pæn svejsesøm, der er brændt godt ned.
Nederst: 1,4 mm tynd plade. Her kniber det med at få en jævn svejsesøm.
Gasfri svejser
Gasfri svejsning er lidt en krydsning mellem CO₂-svejsning og elektrodesvejsning. Ligesom med CO₂-svejseren bruger man et håndtag, som slutter strømmen til, og som svejsetråden kommer ud af.
Inde i tråden er der et flusmiddel, som frigøres, når tråden smelter. Det er flusmidlet, der holder ilten væk fra svejsestedet. Processen efterlader en slagge oven på svejsesømmen, som skal slås af med en spids hammer.
Øverst: 6 mm jern. Det klarer den uden problemer.
Midt: 3 mm jern. Her er det lidt sværere at styre, og der kommer nemt huller i svejsesømmen.
Nederst: 1,4 mm tynd plade. Her er det virkelig svært at få det til at blive pænt.
