Sløvt stemmejern

Et stemmejern skal være skarpt, hvis du skal kunne arbejde fint og præcist med det. Et det sløvt, kan du nemt selv slibe det skarpt med en bænksliber.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Bænksliber
  • Vinkelmåler

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Når skæret på et stemmejern skal slibes op, har du brug for en bænksliber. Sådan en kan du købe for knap 400 kroner i en hæderlig kvalitet.

Bænksliberen skal indstilles til en slibevinkel på 30 grader. Og det er vigtigt, at du kommer vand på stenen undervejs, så stålet ikke bliver for varmt. De fleste bænkslibere har et lille vandkar under slibestenen.

1

Indstil vinklen på bænksliberens land (den justerbare plade, du holder stemmejernet imod under slibningen).

2

Her bruger vi et ark med vinkler, men du kan købe vinkelmålere til bænkslibere, så du altid kan justere vinklen præcist.

3

Hold stemmejernet ind mod landet (pladen) og før det ned mod den roterende sten.

4

Flyt stemmejernet sideværts, så du får slebet hele skæret jævnt.

5

Stemmejernet er nu skarpt, men skæret er lidt ujævnt. De såkaldte grater er opstået efter stålets møde med den grove slibesten.

6

Slib skæret let på en fin slibesten. Her vippes en lille, fin sten ind mod den store sten, der får den til at dreje rundt. På andre maskiner er den fine sten en selvstændig enhed.