Om testen
Sådan tester jeg
Sneslyngerne bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; resultat, betjening, rækkevidde og kvalitet.
Resultaterne
Testvinder
AL-KO ST 4048
Nem at komme rundt med
Med de små hjul og den beskedne størrelse er førstehåndsindtrykket af AL-KO ST 4048 ikke voldsomt imponerende. Men størrelsen er netop den største fordel ved testvinderen, for på denne type sneslynge uden fremdrift er det en stor fordel, at vægten er så lav som muligt. Det gør sneslyngen nemmere at håndtere – især i lettere kuperet terræn.
En lav vægt må dog ikke gå for meget ud over styrken, og det gør den på ingen måde her. Faktisk er AL-KO den deltager, der kører med det største overskud. Samlet betød det, at vi fik ryddet sneen nemmere og med færre kræfter, når vi valgte AL-KO’en frem for de andre deltagere.
Den bløde skovl er en fordel
Alle slyngerne er udstyret med to hjul bagerst. Det er derfor i nogen grad din håndtering af styret, der afgør, hvor dybt slyngen og den roterende skovl kører, og det kan nogle gange være lidt svært at gøre præcist.
Testvinderen er udstyret med en blød skovl i gummi, som gør det nemmere at føre den langs med underlaget, da det bløde gummi bøjer af. På den måde undgår du, at den graver sig ned i underlaget og tager sten med op.
3 vigtige detaljer:
Godt Køb
Meec 026145
Valuta for pengene
Lad os starte med den åbenlyse udfordring. Meec føres i skrivende stund ikke i nogen butikker i Danmark.
Det betyder, at du enten skal bestille den hjem over nettet, eller at du skal et smut over sundet til vores naboer i Sverige eller Norge for at få fat i den. Men har du mulighed for det, er der tale om vores bedste bud på et godt køb.
De store hjul ruller godt på underlaget, og sammen med den lave vægt gør det maskinen nem at manøvrere. Kontrollen med udkasteren er også godkendt, og da den typisk skal justeres, hver gang du skifter retning, er det en klar fordel.
Den bløde gummiskovl er betydeligt nemmere at føre hen over underlaget sammenlignet med en i plast, og det er afgørende for vores valg af maskine.
Et enkelt minus er udholdenheden, og du får kun omkring seks minutters arbejde med et batteri på 4 Ah. Det er ikke imponerende, men hvis du kan leve med det, får du virkelig meget maskine for dine penge her.
1 vigtig detalje:
Sådan tester vi
Hvis du er træt af at skovle sne med håndkraft, bør du se nærmere på de fem batterislynger på 36-48 volt, vi har samlet til testen her.
Der findes stærkere og mere potente sneryddere på endnu større batterier eller på benzin, men de er lavet til at håndtere meget større mængder sne, end der typisk falder i Danmark.
De fem deltagere er alle af typen ettrinsslynger. Det betyder, at det er den samme motor og roterende skovl, der samler sneen op og sender den op gennem udkasteren.
Der findes også totrinsslynger, hvor opsamlingen og udkastningen foretages på samme tid, men i to forskellige arbejdsgange. Men så er der igen tale om større maskiner til mere krævende rydningsopgaver.
De udvalgte maskiner er designet til at rydde mindre og mellemstore områder som indkørsler og flisegange. De har en rydningshøjde på op til mellem 20 og 30 cm. Snedækket i din indkørsel skal derfor helst ikke være tykkere end det.
Alle deltagerne er uden fremdrift. Det vil sige, at du selv skal skubbe dem frem over underlaget. Vores klare erfaring er, at jo lettere denne type sneslynge er, desto nemmere er den at bruge.
Gummi er bedre end plast
Efter vores test står det klart, at roterende skovle udført i gummi klart er at foretrække frem for alternativet i plast.
Hårde plastikblade er sværere at føre tæt hen over ujævne overflader uden at samle småsten op, som enten risikerer at blive kastet afsted eller kile sig fast mellem skovlen og skjoldet.
Skovle i gummi klarer sig bedre, da de kan bøje af mod underlaget.
Karaktergivning og 4 test-parametre
En sneslynges opgave er i sagens natur at rydde sne. Derfor testede vi alle deltageres evne til at gøre netop det på både ujævnt og glat underlag.
Der er meget at håndtere, når man rydder sne. Maskinerne skal skubbes og trækkes, og udkastretningen skal kontrolleres. Vi giver en samlet vurdering af betjeningen.
Rækkevidden på en enkelt opladning er vigtig, hvis du vil undgå afbrydelser, imens batteriet lades op igen.
Kvaliteten er afgørende for, hvor længe du kan have glæde af din maskine.
1. RESULTAT
Resultatet er en kombination af maskinens styrke og dens evne til at føre skovlen tæt mod underlaget.
2. BETJENING
Hvor nem maskinen er at manøvrere rundt, samt hvor nemt det er at indstille retningen på udkastet, er afgørende her.
3. RÆKKEVIDDE
Vi tester, hvor længe deltagerne kan arbejde i 10 cm nyfalden sne. Det er tiden pr. amperetime i batteriet, der tæller.






















