Nogle gange virker det bare som en umulig opgave: sømmet sidder fast, og hverken knibtang eller kløfthammer kan få fat.
Heldigvis er du ikke den eneste, der har stået i den situation, og derfor findes der faktisk et værktøj, en sømudtrækker, der kan få selv det mest bøjede, nedslåede og genstridige søm ud af det træ, det sidder fast i.
Den ser simpel ud – Nail Puller Atle – men er en super effektiv sømudtrækker.
Nail Puller Atle hedder den smarte sømudtrækker fra Hultafors. Den ser ikke ud af alverden, men klik på videoen og se den i aktion. Så er du ikke i tvivl om dens kunnen.
Skal du købe en sømudtrækker?
Hvis du ofte bruger søm til dine byggeopgaver, så er det et godt køb, der vil spare dig for mange frustrerende oplevelser med store søm, der bare ikke vil slippe taget.
Men du skal se dig for, inden du hiver penge op af lommen, for priserne varierer fra 350 til 850 kroner. Så start lige med en google-søgning på Hultafors sømudtrækker.