Om testen
Sådan tester jeg
Værkstedsstøvsugerne bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; sugeevne, funktioner, kvalitet og støj.
Resultaterne
Smuld på gulvtæppe
Smuld på gulvtæppe, resultat efter 30 sekunder
Testvinder
Kärcher WD 6
Stor, stærk og avanceret
Den store værkstedsstøvsuger fra Kärcher er i en klasse for sig. Sugeevnen er i top, og funktionerne er mange. Prisen er i den høje ende, men den er alle pengene værd.
WD 6 er bare bedst, og den er et glimrende eksempel på, hvad du får ekstra for dine penge, hvis du er villig til at investere lidt mere. Og du får ganske meget, viser det sig.
Testvinderen er pakket med gode og gennemførte funktioner og detaljer. Den har variabel styrke og kan startes manuelt eller automatisk af et stykke elværktøj – fx en excentersliber eller en rillefræser, hvor støvsugeren effektivt tager sig af både helt fint støv og lidt grovere stykker murværk.
Som på alle andre støvsugere kan det meget fine murstøv nemt sætte sig i filteret og blokere for luftgennemstrømningen. Til at afhjælpe det problem har WD 6 en knap på toppen, der effektivt får støvet til at løsne sig.
Skal filteret helt ud for at blive renset helt, klares det nemt gennem en låge på toppen, så du ikke kommer i kontakt med snavset i beholderen.
Testens stærkeste
WD 6 kan effektivt håndtere både vådt og tørt, og den klarede sig bedst af alle i vores tre tests af sugeevnen. Er det vand, du skal suge op, har testvinderen en praktisk vandtømningsstuds, som gør det muligt at tømme beholderen, mens støvsugeren står på jorden over en rist eller lignende.
3 vigtige detaljer:
1. Slangen klikkes på støvsugeren med et enkelt og solidt kliksystem. Det slutter tæt og gør det muligt at trække maskinen efter dig i slangen.
2. Sugestyrken justeres på drejeknappen. Drejer du den ene vej, startes støvsugeren manuelt. Den anden vej styres den af det tilsluttede elværktøj.
Godt køb
Bosch AdvancedVac 20
Klarer det meste med bravur
Prisen på Boschen ligger midt i feltet, og den koster lidt mindre end halvdelen af testvinderen. Alligevel kommer den ind på en flot tredjeplads, og for mange gør det selv’ere vil den være et ganske solidt bud på en prisvenlig støvsuger til værkstedet eller til at bruge sammen med det svinende elværktøj.
Skal du suge regnvand op fra kældergulvet, klarer den også det i fin stil.
Den samlede vurdering af sugeevnen er til en andenplads i testen her. Og det er faktisk ganske imponerende til prisen.
Beholderen er med sine 20 liter blandt de mindste, og den skal tømmes relativt ofte, hvis du arbejder effektivt med værktøjet. Til gengæld er den let og handy og nem at have med rundt. Tømning klares også ganske nemt, og studsen i bunden af beholderen gør det nemt at tømme den for vand.
Ligesom mange af konkurrenterne i denne prisklasse har den ikke automatisk rensning af filteret ved hjælp af en knap. Og hvis du primært skal bruge den til det fine støv, er det en ulempe.
1 vigtig detalje:
Sådan tester vi
Uanset om det er helt fint murstøv eller halvstore stumper af mursten fra ombygningen, høvlspåner og smuld fra elværktøjet eller regnvand på kældergulvet, så kan værkstedsstøvsugerne suge det op.
Kort sagt alt det, som en almindelig støvsuger kan have svært ved. Og har du først vænnet dig til at have en, er den meget svær at undvære.
Pris og kvalitet
I denne test hænger pris og kvalitet tæt sammen, og deltagernes testkarakterer rangerer dem stort set på samme måde som prisen.
Faktisk er det kun støvsugeren, der bliver godt køb, som formår at hoppe en plads op og ende på den samlede tredjeplads.
Seks af støvsugerne giver desuden mulighed for at tilslutte elværktøj i et stik på fronten. Slutter du dit elværktøj til her, så vil støvsugeren automatisk starte, når du tænder for værktøjet.
Karaktergivning og 4 test-parametre
Værkstedsstøvsugeren er en ganske alsidig støvsuger, der både kan håndtere vådt og tørt. Derfor har vi testet deltagernes sugeevne i tre forskellige scenarier.
Deltagerne har også en række funktioner, som gør dem mere anvendelige i forskellige arbejdssituationer. Disse funktioner tester vi.
En god kvalitet er afgørende, hvis du vil have glæde af din støvsuger i mange år.
Støjniveauet tæller også med i vores samlede vurdering uden dog at være det mest afgørende. Derfor tæller støjmålingen kun for 10 % af den samlede karakter.
1. SUGEEVNE
Vi tester sugeevnen i tre situationer: spåner på et hårdt trægulv, vand på et flisegulv og spåner på gulvtæppe.
2. FUNKTIONER
Automatisk rensning af filter, automatisk start af elværktøj og justering af sugeevne tæller med i karakteren.































