Den uundværlige værktøjskasse
Det siger næsten sig selv, men værktøjskassen er ideel at opbevare dit håndværktøj i. Og så er den helt uundværlig, hvis du skal have din værktøjssamling med ud af døren – hvis du fx skal have værktøj med i haven, i sommerhuset eller ud og hjælpe venner eller familie.
Værktøjskasse i metal
Tiden, hvor en værktøjskasse kun kunne være firkantet, blå, i stål og åbne i toppen, er for længst forbi. Og selvom den klassiske værktøjskasse i metal stadig er et populært valg, så findes der et hav af sjove og interessante alternativer, som kommer i et hav af former, størrelser og materialer.
Værktøjskasse i træ
Værktøjskassen i træ er ofte stor og rummelig, og minder mest af alt om en værktøjskiste. Den er mest udbredt blandt tømrere. Den er ikke så handy, som de fleste andre mulighed, men den er særdeles egnet til mere stationær opbevaring på værkstedet.
Værktøjskasse i stof
Denne type kaldes også en værktøjstaske. En værktøjskasse i stof er meget blødere end modeller i træ eller metal. Den har ingen skarpe hjørner eller spidse kanter, og du undgår derfor at lave ridser eller mærker på gulv, vægge og møbler. Samtidig betyder den bløde indpakning, at denne type værktøjskasser er meget mere behagelig at transportere. Ofte er de også udstyret med en bærerem, som nemt kan tages over skulderen og lette transporten yderligere.
Værktøjskasse på hjul
Skal du transportere meget og/eller tungt værktøj, kan det være en god idé at vælge en værktøjskasse på hjul. For det meste består denne type af flere, mindre værktøjskasser, der nemt kan stables ovenpå hinanden og klikkes eller på anden måde låses sammen.
Værktøjskassens inddeling
Nogle kasser består af et stort rum, mens andre har en masse mindre inddelinger, der kan være med til at give et hurtigt overblik over dit håndværktøj. Du bør derfor overveje, hvad der bedst matcher dine behov.
Vælg den rette værktøjskasse
Før du anskaffer dig en ny værktøjskasse, er det en god ide at overveje, hvad dit behov egentlig er. Skal den være let at transportere, er en værktøjstaske en god idé. Skal du have meget værktøj med på farten, kan du vælge en værktøjskasse på hjul. Skal den kunne holde til, at du står på den, bør du måske vælge en værktøjskasse i metal. Og har du brug for en rummelig værktøjskasse, der kan give orden på værkstedet, kan du overveje stor kiste i træ.