Verdens vildeste nedbrydningshammer

Batterierne bliver hele tiden bliver stærkere, mens el-værktøjet blevet mere og mere energieffektivt. Makita alligevel rammerne for, hvad vi troede var muligt.

Makitas nye nedbrydningshammer på batteri er et monster. Holder du sømmet i bund, kan den fjerne 9,3 kg beton på fem minutter. På en fuld opladning med 5-Ah-batterier kan nedbrydningshammeren arbejde i lidt mere end et kvarter på fuld skrald. Så hvis du er effektiv, kan du fjerne omkring 30 kg beton på en enkelt opladning.

HM002G er i øjeblikket Makitas mest kraftfulde nedbrydningshammer med SDS-max-fæste. Også når du medregner deres maskiner med ledning. Faktisk er den omkring 15 % mere effektiv end deres HM1213C med en slagenergi på 18,6 joule. Den når nemlig “kun” at fjerne 7,9 kg beton på de samme fem minutter.

Topkvalitet koster

Med en effektiv arbejdstid på omkring et kvarter er HM002G nok ikke den foretrukne maskine, hvis du skal fjerne et helt fundament. Men med 30 kg beton på én enkelt opladning kan den stadig løse et hav af opgaver, uden at du skal bekymre dig om stikkontakter og forlængerledninger.

Den er en enormt imponerende maskine. Og det siger næsten sig selv, at den derfor heller ikke er helt billig. Med batteri og oplader løber den samlede pris op i mere end 9.000 kroner. Maskinen er stadig så ny, at den i skrivende stund ikke kan lejes nogen steder herhjemme.

Fakta

  • Navn: Makita HM002G
  • Vægt: 12-13,3 kg med batterier
  • Pris: Set til 5.100 kroner (u. batterier). Batteripakke med to batterier på 5 Ah samt en dobbeltlader er set til 4.295 kroner.

Det får du:

Blød opstart

Nedbrydningshammeren begynder først at slå, når mejslen presses mod emnet, der skal fjernes.

Roterbart fæste

Fæstet kan roteres og låses i 12 forskellige positioner. Det gør det nemt at finde den helt rette vinkel til mejslen, uden at du skal dreje maskinen.

Stort fæste

Udvalget af mejsler, der passer til det store, solide og effektive SDS-max-fæste, er ganske omfattende.

Kulfri motor

Friktionen i motoren er reduceret til et minimum for at øge både effektivitet og levetid.

Smart vibrationsdæmpning

Vibrationsdæmpere inde i maskinen bevæger sig modsat af det stempel, der får nedbrydningshammeren til at slå. Det reducerer vibrationerne i håndtaget til ret beskedne 8 m/s².

Vanvittig slagenergi

20,9 joule er uhørt højt for en maskine på batteri, og vi har endnu ikke set noget, der er i nærheden af at kunne matche det. Til sammenligning har Makitas stærkeste nedbrydningshammer med ledning med SDS-max-fæste en slagenergi på 19,9 joule.

1.900 slag hvert minut

Hastigheden kan indstilles på et lille drejehjul til mellem 950 og 1.900 slag i minuttet.

Dobbelt arbejdslys

To små LED’er lyser effektivt arbejdsområdet op.

80 volt

Nedbrydningshammeren henter sin power i to af Makitas nye 40-volts XGT-batterier. Elektronikken i maskinen og batterierne arbejder sammen for at sikre den optimale ydeevne.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Værktøj