Huller i flisefugen

Er der hul i flisefugen, skal det udbedres. Det er en nem opgave, og med en multicutter, lidt flisefugemasse og en gummispartel kan du klare det på et kvarters tid.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Multicutter
  • Carbidsegmentklinge
  • Mejsel
  • Gummispartel
  • Svamp

Materialer

  • Flisefugemasse

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Hullerne skal lukkes med flisefugemasse. Det fås i flere forskellige farver, så brug gerne lidt tid på at finde den farve, der bedst matcher de eksisterende fuger.

Huller i flisefugen: Skær fugerne omkring hullet ud med en karbidsegmentklinge 1

Skær fugerne omkring hullet ud med en karbidsegmentklinge. Klingen er med sin buede udformning velegnet til tynde fuger, da den ikke hænger fast i noget. Vi skærer fire riller på cirka 10 cm hver.

Huller i flisefugen: Du skal ikke skære i bund 2

Du skal ikke skære i bund, blot 2-3 mm ind.

Huller i flisefugen: Krads de sidste fugerester ud med en mejsel 3

Krads de sidste fugerester ud med en mejsel. Det er vigtigt at få det hele med, så fugen kan blive trykket helt i bund. Børst fugen ren, og sørg for, at der ikke ligger noget støv og gemmer sig.

Huller i flisefugen: Bland fugemasse op med vand 4

Bland fugemasse op med vand. Brug en lille pose, når der er brug for så små mængder som her. Følg anvisningerne på pakken, så godt som du kan med de små mængder, du skal blande.

Huller i flisefugen: Massér posen godt 5

Massér posen godt, indtil fugemassen er blandet og har en blød konsistens.

Huller i flisefugen: Skær et lille hjørne af posen 6

Skær et lille hjørne af posen, så du kan bruge den som sprøjtepose. Hullet skal cirka være på størrelse med fugebredden.

Huller i flisefugen: Tjek fugemassen ved at sprøjte lidt ud 7

Tjek fugemassen ved at sprøjte lidt ud. Virker den blød og medgørlig, og har hullet i posen den rette størrelse?

Huller i flisefugen: Læg fugemasse i fugen 8

Læg fugemasse i fugen, ligesom du ville gøre med en sprøjtepistol.

Huller i flisefugen: Træk den overskydende fugemasse af med en gummispartel 9

Træk den overskydende fugemasse af med en gummispartel ved at trække den diagonalt i forhold til hullet. På den måde trykker du fugerne på plads uden at ødelægge dem. Spartler du lodret eller vandret, risikerer du nemlig at trække fugemassen ud af fugerne igen.

Huller i flisefugen: Tør overskydende fugemasse af 10

Tør overskydende fugemasse af, med en hårdt opvredet svamp efter 20-30 minutter, når fugen har sat sig. Også svampen skal føres diagonalt for ikke at rive op i fugen.

Huller i flisefugen: Fjern fugeslør med en tør bomuldsklud næste dag 11

Fjern fugeslør med en tør bomuldsklud næste dag. Lader du fugesløret sidde i længere tid en det, er det svært at fjerne.

I starten vil fugen formentlig syne lidt mørkere end de øvrige, men når først den tørrer helt op, vil den blive lysere.

Se flere reparationer af flisefuger

Er flisefugerne blevet grimme og misfarvede, længe før det betaler sig at skifte dem? Så kan du nemt og hurtigt løse problemet med fuge-makeup, som du smører direkte på.