Badeværelsesfliser - fliser til badeværelse
Fliser til badeværelset skal gerne holde i mange år, og derfor skal de selvfølgelig lægges ordentligt. En af de store udfordringer er at få badeværelsesfliser til at sidde helt lige. Her gør du dig selv en stor tjeneste ved at købe en cirkellaser. Det er et digital vaterpas, som med laser tegner helt lige linjer for dig. Når du opsætter badeværelsesfliser efter laseren, er du sikker på, de kommer til at sidde lige.
Nye fliser udenpå de gamle
Skal du have nye fliser til badeværelset? Så skal du gøre det på den nemme måde. Badeværelsesfliser kan nemlig godt klæbes oven på eksisterende fliser. Der er altså ingen grund til først at bryde de gamle badeværelsesfliser ned, når et nyt lag ovenpå de gamle sagtens kan holde. Det er dog vigtigt at sikre, at alle de gamle fliser sidder ordentligt fast, inden du klæber nye badeværelsesfliser op på dem.
LÆS OGSÅ: Fliser på fliser badeværelse
Udskift en knækket badeværelsesflise
Er uheldet ude, kan der godt ryge en badeværelsesflise. Det ser selvfølgelig dumt ud med en ødelagt flise, men heldigvis er det nemt at udskifte den. Det gælder om at få fjernet den ødelagte flise uden at gøre skade på fliserne omkring den. Først bores der 4-5 huller i flisen. Det svækker den så meget, at den kan brækkes ned med en flad mejsel. Derefter kan hullet renses og fyldes med fliseklæber, og den nye flise kan sættes på plads.
Badeværelsesfliser kan males
Hvis badeværelset trænger til at blive frisket lidt op, men du ikke vil sætte et nyt lag fliser op, kan de gamle fliser godt males. Det er dog ikke al slags maling, der kan bruges til badeværelsesfliser. Arbejdet kræver en maling, der kan tåle vand, og her er bådmaling faktisk det bedste valg. Inden du maler, er det vigtigt, at fliserne er gjort grundigt rent, og at det hele er vasket med grundrens. Bådmaling kan ikke købes i alle byggemarkeder, så ofte må du ty til butikker, der sælger bådudstyr.
LÆS OGSÅ: Maling af fliser i badeværelset