Gulvafløbet lugter af kloak

Et afløb, der lugter af kloak, er voldsomt irriterende. Men i langt de fleste tilfælde er årsagen helt uskyldig og kan løses ganske gratis og på få minutter.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Evt. skruetrækker

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Årsagen er helt enkel; afløbet er tørret ud - et problem, der ofte opstår efter ferier, hvor du ikke har været hjemme. Løsningen er lige så enkel; der skal hældes vand i. Og så betaler det sig også altid at rense afløbet, nu du er i gang.

Afløb lugter af kloak: Skru risten i afløbet af 1

Skru risten i afløbet af. På nogle afløb er risten ikke skruet fast, men skal blot vippes eller trækkes op.

Afløb lugter af kloak: Rens afløbet for slam 2

Rens afløbet for slam. Det er gammelt hår og sæberester – og selvom det er ulækkert, er det faktisk ikke her lugten kommer fra.

Gulvafløb lugter: Rens afløbet helt, nu du er i gang 3

Rens afløbet helt, nu du er i gang. Det gør det lidt sværere for hår mv. at sætte sig fast.

Mit afløb lugter af kloak: Hæld vand i afløbet 4

Hæld vand i afløbet. For det er det tørre afløb, der er problemet: vandet er med til at lukke af for luften nede fra kloakken. Vandet står i afløbets vandlås, men det tørrer ud, hvis du ikke bruger afløbet i flere dage i træk, og så kommer kloakluften op.

Gulvafløb lugter af kloak: Skru risten på igen 5

Skru risten på igen. Når du lige har luftet ud, er lugten af kloak væk igen.

Se flere reparationer af afløbet

Trænger afløbsristen til at blive skiftet, er det oplagt at gøre nu, hvor du alligevel har skruet den af. Det er nemt, når du først har fundet den rigtige størrelse.