Brug vådrumsplade som bordben

En nem, hurtig og sikker måde at lave bordben på i badeværelset er ved at bruge vådrumsplader. Vi ønsker en sluthøjde på 90 cm, hvilket der afsættes et mål på. Herfra trækker vi tykkelsen af bordpladen, der senere skal lægges oven på benene, og ender derfor med en højde på bordbenene på 77,5 cm.

Fra dette punkt laves der en vandret streg ved hjælp af et vaterpas langs hele væggen. Der skal monteres tre ben, og med vaterpasset streger tømreren op på væggen, hvor det første ben skal placeres.

Det næste ben placeres i midten og så videre.Inden du skærer pladerne til, bør du sikre dig, at gulvet er plant. Det er det, så nu skæres den første plade til.Skær nogle gange med en hobbykniv, så der er lavet et spor.

Herefter kan du bruge en almindelig håndsav til at skære pladen igennem med. Pladerne er 80 mm vandfaste wediplader, der er godkendt til brug i vådrum. På samme måde skæres de næste to ben ud og stilles op langs væggen.

Pladerne kan ikke stå af sig selv, men der findes specielle vinkelbeslag, der skrues fast i væggen. Der skal et beslag i både top og bund. Nu kan pladen lægges op til vinklerne, og med en tømmervinkel kontrolleres det, at pladen står vinkelret på væggen.

LÆS OGSÅ: Vinkelbeslag: Byg med vinkelbeslag

Slår du en streg langs pladen, ved du, hvor der skal lægges en stribe klæbe og tætnings-masse. Pladen lægges oven i limen og presses ind i vinkelbeslagene på væggen. Det er en god idé lige at kontrollere, at pladen stadig står i en ret vinkel på væggen.

På samme måde limes og fastgøres de andre to plader.Oven på benene ligger vi en stribe klæbemasse. Og der smøres også en stribe på væggen. På toppen af benene skal der nemlig lægges en bordplade med indbygget vask, som også er lavet i wediplader.

Bordpladen presses godt ned i klæbemassen, og så skal det bare have lov at tørre.Ved at benytte disse vådrumsplader kan du nemt og enkelt bygge et solidt bordarrangement.

Andre læser lige nu ...