Massive fliser
Du kan lægge en drænende belægning med helt almindelige fliser og sten, bare vandet kan finde ned til det drænende grus gennem brede fuger.
Selvom du dækker underlaget af drænende grus med klassiske massive fliser eller belægningssten, kan du sagtens skabe en sugende belægning. Vandet ledes rundt om de tætte betonsten ned gennem fugerne, der gøres brede og fyldes op med den samme type drænende grus, som fliserne lægges i.
Fugerne skal udgøre mindst 10 procent af arealet for at lede kraftige regnskyl ned lige så hurtigt, som regnen falder. Du kan sikre de brede fuger ved at lægge fliserne med særlige fugekryds, du kan bruge lange trælister som afstandsklodser - eller lægge stenene forskudt på anden vis, så der opstår regelmæssige huller.
Fugerne fyldes kun op til 2 cm fra oversiden, før belægningen komprimeres med pladevibrator, og først derefter fyldes fugerne helt. Derved undgår du, at de grove korn springer op under pladevibratoren og knuses til støv, der vil blokere fugerne.
Sugende fliser
Sten og fliser af en ny type porøs beton suger både vand til sig og fører det ned. Med betonen kan du give en drænende belægning en plan overflade.
Det nyeste inden for drænende belægninger er, at det ikke kun er gruslagene, der fører vandet ned, men også selve fliserne. De drænende sten ligger allerede på flere store offentlige parkeringspladser og områder for gående og cyklende, og den porøse beton kan støbes i stort set alle former på linje med klassisk tæt beton. Du kan lægge fliser på din terrasse, og du kan lægge herre-gårdssten i indkørslen helt som normalt på det drænende grus.
Fordelen ved belægningen (fra Midtgaard) er, at du kan lægge en drænende belægning, der er jævn og god for cykler, rulleskøjter og stilethæle, og hvor du ikke behøver brede fuger for at sikre, at belægningen bevarer sin evne til at dræne. Til gengæld skal overfladen på belægningen jævnligt børstes grundigt for at sikre, at porerne ikke lukkes til af jord, visne blade osv.
Græsarmering
Græsarmering er som skabt til drænende belægning. Men lægger du traditionelle græsarmeringssten på et drænende underlag, kan du ikke dyrke græs i dem.
Bygger du din drænende indkørsel op med en overflade af græsarmeringssten, løber du ind i et overraskende problem: Du vil få meget svært ved at skabe den grønne belægning, som er den oprindelige tanke bag græsarmeringsstenene.
Men i første omgang kan vi slå fast, at græsarmering er helt perfekt til at opbygge en sugende belægning med drænende grus. Stenene skaber selv de store åbninger, som leder regnen ned til det drænende stabilgrus, når de fyldes med drænende læggegrus.
Problemet i forhold til at skabe en græn belægning er, at du godt kan dyrke græs i det drænende læggegrus, men overfladen tørrer så hurtigt, at græsset ikke kan overleve. Løsningen kan sjovt nok være at investere i græsarmeringssten støbt af drænende beton. Selvom den også er drænende, vil den normalt holde så meget på fugten, at græsset i fugerne overlever tørre perioder.
Granitskærver
Kombinerer du skærver med drænende stabilgrus, får du nemt og hurtigt en overflade, der er stabil nok til at bære biler og effektivt drænende.
Den hurtigste og enkleste drænende belægning opnår du ved at dække drænende stabilgrus med granitskærver. Ved at grave mulden væk, komprimere 15 cm drænende stabilgrus og dække det med 5-10 cm granitskærver skaffer du din bil et tørt og praktisk sted at parkere, du slipper for at passe et areal med græs, og du dræner effektivt nok så store skybrud væk uden problemer.
Du skal ikke engang lægge en fiberdug mellem grus og skærver for at hindre, at de blandes for meget. For at gøre belægningen stabil skal de netop have mulighed for at bide lidt fast i hinanden.
Svagheden ved skærverne er, at de aldrig bliver særlig gode at gå eller cykle på. Og så skal skærverne ligesom de drænende fuger - og overfladen på den sugende beton - holdes fri af jord, visne blade, fyrrenåle og andet, der kan lukke de mikroskopiske porer, der skal lede vandet ned gennem overfladen.
