Styr på fliserne - år efter år efter år ...

Over årene er stenene vandret ud mod det bløde bed i venstre side, fordi der ikke er nogen kantsikring. Enkelte har helt glemt, hvilken række de hørte til i. Men de er der alle, tæl selv efter!

Symptom: Det er umuligt helt at undgå, at vægten af utallige bildæk med årene trykker belægningen en smule ned.

Men kommer sporene hurtigt eller bliver meget dybe, så er der noget galt under belægningen, og det vil blive værre med tiden. Ofte vil sporene samle vand, som siver ned og gør underlaget mindre stabilt, og så vil problemet tage fart.

Sandsynlig årsag: Årsagen kan findes mange steder. Hvis belægningen skrider ud til siden på grund af manglende kantsikring eller synker på grund af fugt, så giver overfladen sig mest, hvor belastningen er størst. Men ligger belægningen i øvrigt pænt, er underlaget for svagt. Det kan skyldes, at mulden ikke blev fjernet helt ned til råjorden - og fugt, som et lag bundsikringsgrus ville have drænet væk.

Men den typiske årsag er et for tykt lag læggegrus mellem det solide stabilgrus og fliserne, eller at der er brugt for lille en pladevibrator. Hvor du ved en terrasse kan klare dig med en maskine på 80-100 kg, kræver indkørslen en tung fætter på 200 kg - til almindelige biler. Tungere biler kræver endnu tungere grej!

Symptom: Når brønddæksler rager op over belægningen, er problemet ikke bare, at vi kan snuble over dem. Vandet skulle jo løbe ned i brønden, og det har det nu ingen chance for.

Det kan betyde, at vandet synker ned i belægningen og svækker den, og så vil problemet kun vokse: Belægningen vil synke længere og længere ned i forhold til brønden.

Sandsynlig årsag: Gruslaget har været for svagt, så belægningen er sunket. Måske blev det ikke komprimeret hårdt nok, eller der blev ikke gravet dybt nok. Er mulden ikke væk, og blev musegange og myreboer ikke trykket sammen, kan stabilgrus ikke hindre, at belægningen synker.

Løsning:

Du kan håbe, at under laget med tiden er blevet komprimeret så meget, at det rækker at fjerne sten og afretningsgrus i hele indkørslen og rette op med mere stabilgrus. Ellers må du starte helt forfra.

Symptom: Belægningen er sunket i et mindre område, som ikke er særlig belastet. Typisk vil sådan en fordybning samle sand eller få begroninger med alger.

Sandsynlig årsag: En oplagt årsag er, at stabilgruset har haft en fordybning her. Den er i første omgang blevet rettet op med et tykkere lag afretningsgrus, men det holder ikke i længden. Hvis fordybningen samler vand, vil det ofte sive ned og svække under laget yderligere.

Symptom: Det er rigtig skidt, hvis belægningen umotiveret synker i områder, der ikke er belastede. Det oser af sjusk på en helt anden måde, end når bilen trykker lidt spor i overfladen, og det kan kun reddes ved at begynde forfra.

Sandsynlig årsag: Når tingene falder sammen, er der noget galt langt nede. Her kan det være, at der ikke er fjernet jord nok, og at der ikke er lagt bundsikringsgrus i bunden. Stabilgruset er ikke blevet drænet, og bliver stabilgrus fugtigt, er det næsten som blødt ler. Når så fordybningen vokser, bliver det hele bare værre.

Symptom: Belægningen invaderes fra siderne af græs og jord. Det sviner og kan give skjolder, og det er generelt bare ikke kønt.

Sandsynlig årsag: Belægningen er lagt for lavt. Hvis den ikke fra starten er lagt med sin overflade 2-3 cm højere end omgivende græs og bede, vil de hurtigt brede sig ind over den, især fordi belægninger med tiden typisk synker en smule. For at få fliserne til at ligge så højt skal de faktisk have overfladen op til 5 cm højere op end omgivelserne, før du til sidst kører dem over med pladevibratoren.

Symptom: Fliser eller sten er knækket, hvor bilerne kommer kørende.

Sandsynlig årsag: Fliserne eller stenene har været for tynde og svage. Jo større de er, jo tykkere skal de også være for at kunne holde til belastningen fra biler, så spørg, om de er beregnet til at ligge i en indkørsel, eller om de er tiltænkt terrassen, når du køber dem. Hvis det kun er en enkelt flise, der knækker, har den måske været understøttet for dårligt.

Symptom: Hvis der gror alger på din belægning, så vil den blive grim og glat at gå på. Og hvis det også sker på husets sokkel op ad belægningen, har du måske oven i købet fugtskader inde i huset.

Sandsynlig årsag: Vandet ledes ikke væk til et sikkert sted.

Alger i indkørslen kan skyldes, at den har sat sig lidt, men sker det helt inde ved huset, er det en alvorlig fejl i planlægningen. Vand fra belægningen skal altid ledes væk fra huset. Står huset lavere end vejen og indkørslen, må du sikre, at vandet ledes til et dræn, der kan føre det væk fra m.

Løsning:

Afhænger meget af forholdene. Du må forsøge at løfte belægningen nærmest huset eller måske erstatte den med et felt af skærver eller på anden måde give vandet en chance for at synke ned uden at skade soklen.

Symptom: Det er noget rod, når stenene rejser sig op fra omgivelserne, og du risikerer at skvatte over kanterne.

Sandsynlig årsag: Rødder på et træ har bredt sig og skubber belægningen op nedefra.

Løsning:

Fjern stenene på stedet, skær roden væk, og læg grus og sten tilbage i den rette højde.

Symptom: Problemet her ser du igen og igen, omend ikke altid så grelt. Fliserne ligger ikke i de tætte, lige rækker, som de må være blevet lagt i. Hvad er der mon sket?

Sandsynlig årsag: Her mangler en kantsikring, og så er stenene skredet ud mod siderne. Selv de flotteste nye belægninger savner ofte kantsikring, og symptomerne tager du ikke fejl af efter nogle år. Selvom de brede fuger ofte ses midt på belægningen, er det i kanterne, det er galt. Stil le og roligt er stenene skredet stadig længere ud. Det sker, når der ik ke i siderne er en støtte, der hindrer det. Den bygges typisk op, ved at man stø ber de yderste sten fast. Ofte bruger man også større sten i kanten. Det har den fordel, at det bliver lettere at lægge belægningen lidt højere end den omgivende jord.