Intro
Vejledning
01
Stolper
3
Trin
Første stolpe (A1) skal i jorden. Den placeres 1 meter ud fra udhusets gavl, og træk også stolpen 15 cm tilbage i forhold til udhusets gavl. I alt skal der fire stolper op - det giver tre rum i halvtaget, der hver især er 1 meter brede.
Sørg for at grave dybt. Stolpen skal ned i frostfri dybde, så hullet skal være min. 90 cm dybt. Lav hullet så tilpas stort, at du kan komme til at stampe jorden for hver 10-15 cm. Vi bygger sammen med udhuset, derfor bliver stolperne ikke støbt fast.
02
Spær og rem
6
Trin
Det første spær (B1) skal monteres på gavlen - 3 cm under alukanten. Spæret skærer vi i lod - målt 7,5 cm tilbage fra udhusets gavl. Det svarer til tykkelsen på rem og sternbræt. Til montering bruges 10 mm karmdyvler.
Den bageste rem (C2) monteres til spæret (B1) med to tagåse ankre. Remmen samles dernæst med stolpen (A4) ved hjælp af en blad samling, der fastholdes med 10 x 120 mm bræddebolt og desuden 2 stk. 6 x 90 mm A4 rustfri skruer.
Målet fra underkant af spæret (B1) føres vandret til stolperne. Læg det yderste spær (B3) op på den bageste rem (C2), og spænd det fast på stolpen (A1). Mærk af efter spæret (B3) på stolperne, så har du smigen til bladsamlingerne.
Remmen (C2) skal ligge vandret mellem spær (B1) og stolpe (A4).
Skær ud til bladsamling i stolperne (A1-A3) til det yderste spær (B3). Lav et hak ind, der er så dybt, som spæret er tykt. Stolpen skal kortes af. Kort den af 1 cm under spærets overkant.
Læg en plade tagkrydsf ner (E) op på de to spær (B1 og B3), og brug den til at måle fra, så forreste rem (C1) kommer til at ligge helt i vinkel.
Du må højst save halvdelen af stolpens tykkelse væk.
03
Tagplader
7
Trin
Skru tagpladerne (E) fast. Her kan du bruge 5 x 60 mm spunskruer. Begynd med at skrue pladen fast inde ved væggen, så kan du rette dine stolper 100 % i lod ved hjælp af pladen.
Der, hvor tagpladerne mødes, sættes lægter (L) under, brug fx 38 x 57 mm, som pladerne samles oven på. Det er vigtigt, at pladerne ikke kan give sig, når der siden hen skal lægges tagpap på.
Monter et sternbræt (D3) for enden af halvtaget. Her skal konsol jernene til tagrenden skrues fast. Bor for, og skru stern brættet fast med 6 x 90 mm skruer ind i enden af spærene.
Sternbrædderne (D1 og D2) monteres. Hjørnesamlingen laves enten vinkelret eller med 45 grader smig som her. Da taget har hældning, skal (D2) også saves i smig på den høje led. Brug en smig vinkel til at overføre smigen.
Stern brædderne (D1 og D2) sidder 7 cm over tagpladen (E), så der bliver plads til en trekantliste (F).
Afsæt 45 grader på toppen af brættet (D2). Derefter aftegnes smig-stregen på begge sider af brættet. Hvis du ikke får savet pænt af i første forsøg, så prøv igen. Brættet er jo ikke skåret til i længden endnu, så der er plads til fejltagelser.
Det lange sternbræt (D2) hænges op. Hvis du ikke har et par ekstra hænder, kan du sætte et søm under kanten af, hvor brættet skal være. Sternbrættet afkortes i lod, så brættet slutter lige midt for den kommende tagrende.
04
Tagrende
3
Trin
Konsoljernene til tagrenden skal op. Brug fx 5 x 25 mm skruer med panhoved - 4 stk. i hver. Vi laver 5 mm fald pr. meter, dog højst 3 cm på en tagside.
Skær hul til nedløbsrøret. Lav to halvmåner med en nedstryger, og lav en drypkant med en hammer. Drypkanten forhindrer, at regnvandet løber ud på undersiden af tagrenden. Nedløbsrøret kan monteres nu.
05
Tagbeklædning
5
Trin
Brug alusøm til at montere en tagfod til at lede vand ned i tagrenden. I vores tilfælde er tagfoden (G) belagt med asfalt, så tagpappet kan binde bedre. Dernæst monterer vi en trekantliste (F) langs med sternbrættet.
En vindskede af aluminium (H) monteres. Vent med at afkorte vindskeden. Det er svært at lave en pæn samling i hjørnet, og det kan kræve et par forsøg med pladesaksen. Så er det surt, hvis du allerede har kortet af i længden.
Lav en overgang mellem udhusets tag og det nye halvtag. I vores tilfælde bruger vi en aluvindskede (H), hvor den ene side er klippet af. Den nye vindskede skubbes ind under den gamle vindskede på udhuset.
Underpappet skal på plads. Rul pappet ud, og skær det til, så det ligger godt. Under pappet er 1 meter bredt og dækker vores tagplade. Hvis du har brug for at lægge flere baner med overlap, så følg producentens anvisninger.
06
Skillevægge
2
Trin
Skillevæggene laves af 8 mm arme rings net (K), som bliver holdt fast af to lister (J). Bor hul med et 10 mm bor - så sidder nettet i spænd i listerne.
TIPS: Stængerne er så uens, at du er nødt til at markere hvert enkelt hul. Bor helt igennem listen med et 10 mm bor.
Materialer
Materialer til skelet
100 x 100 mm trykimpr. stolpe:
• 4 stolper (A1), (A2), (A3), (A4) a 3,6 m
50 x 150 mm trykimpr. reglar:
• 3 spær (B1), (B2), (B3) a 3,9 m
• 2 remme (C1), (C2) a 1,2 m
25 x 175 trykimpr. brædder:
• 3 sternbrædder (D1), (D2), (D3), i alt 6,3 m
Materialer til tagbelægning
• 2 tagplader (E), 18 mm tagkrydsfiner
• 50 x 50 mm trekantliste (F), 8 meter
• 2 stk. aluminiumstagfod (G)
• 10 aluvindskeder (H) a 1 m
• Aluzink 4" tagrende, konsoljern, nedløb, fittings, tagrendelim
• Tagpap
• Alusøm
Materialer til rumdelere
• 8 lister (J), 25 x 50 mm, a 2,7 m
• 1 armeringsnet (K), 15 x 15 cm, 8 mm, 235 x 500 cm, klippes til fire net
Desuden:
• Karmdyvler, 10 mm
• Bræddebolte, 10 x 120 mm
• Skruer, 6 x 90 mm, A4 rustfri
• Skruer, 6 x 120 mm, A4 rustfri
• Skruer, 5 x 70 mm, A4 rustfri
• Spunskruer, 5 x 60 mm
• Skruer, 5 x 25 mm, A4 rustfri
• Skruer m. panhoved, 5 x 25 mm
• Rawlplugs, 6 mm
• Vinkelbeslag, 90 x 90 x 5 mm
• 2 tagåseankre
• 2 lægter (L), fx 38 x 57 mm
Specialværktøj
• Pladesaks
• Smigvinkel
• Eventuelt gasbrænder (kan lejes)
Tidsforbrug
2-3 intensive arbejdsdage
Pris
Cirka 4000 kroner
Sværhedsgrad
Det sværeste er at få lagt tagpappet pænt på - det kan du evt. få professionelle til at hjælpe dig med.