Klassisk carport med trekantet tag

Først markerer vi facadens placering med to pæle og en snor. Det er vigtigt, at den løber helt parallelt med huset på grunden.

Hullerne til de første hjørnestolper (A) graves med et pælebor til et par hundrede kroner fra byggemarkedet. Boret når hurtigt en lille meter ned i sandet - og styrker vores tro på, at vi kan bygge med enkle midler.

Når næste hjørnestolpe placeres, skal de to stolper stå parallelt med huset (som vores snor markerer), i den rette afstand fra den anden hjørnestolpe (580 cm på båndet) og stå i lod. Og så skal deres toppe stå lige højt.

Til at placere gavlen vinkelret på facaden bruger vi en 2500 år gammel læresætning, som tømrere og andre bygmestre har brugt, siden grækeren Pythagoras nævnte den som en enkel og praktisk udgave af sin nye formel for retvinklede trekanter: Hvis du måler 3 længder ud ad én side i en trekant og 4 længder ud ad den anden og så retter på siderne, til afstanden mellem de to punkter er 5 længder - så har du en ret vinkel mellem de to sider.

Tredje og fjerde hjørnestolpe kan nu sættes. Den tredje sættes 210 cm ude ad den snor, der markerer gavlen. Den fjerde sættes 580 cm fra tredje stolpe og 210 cm fra den første - alle mål taget på stolpernes yderside.

Til sidst kontrolleres, at diagonalmålene mellem de to sæt hjørnestolper er nøjagtig ens. Ellers bliver carporten skæv! De sidste fire stolper fordeles på de to facader.

Remmene (B) lægges i et hak i stolperne. Hakket er 50 mm bredt som remmen, men kun 120 mm højt, så den 125 mm høje rem altid går fri af stolpeenderne, og spærene ikke risikerer at “ride” på stolperne.

Hvor to planker mødes, “skarrer” vi dem sammen med et skråt snit. Det sikrer en god samling mellem de to plankeender - og giver begge et godt fodfæste på stolpen.

Remme og stolper låses sammen med bræddebolte på 10 x 125 mm, og alle linjer tjekkes endnu en gang, inden jorden stampes endeligt sammen om stolperne. Hvis stolperne havde stået på stolpefødder i støbte fundamenter, skulle vi have sikret vinklerne med midlertidige skråstivere, inden vi gik videre med næste opgave: at lægge spær op på remmene.

Opmålingen til bladsamlingerne sker, ved at plankerne til spæret (C) og hanebåndet (D) lægges over hinanden efter prøvespæret. Kanterne skæres halvt ned med en fukssvans - med en række tilsvarende snit ind imellem.

Og så kommer stemmejernet i arbejde! De tætte savspor halvt ned gennem plankerne betyder, at vi med et skarpt stemmejern og en trækølle på få minutter kan fjerne det nødvendige materiale i den rette dybde.

Bladsamlingerne skrues sammen med 8 skruer i størrelse 4,5 x 45 mm i hver samling. Hvis du har skaffet fyr eller gran, der ikke er trykimprægneret, kan du nøjes med gode udendørs skruer, fx Climate eller Ruspert, men ved alt trykimprægneret træ og lærk bør du ofre rustfri skruer - det er det eneste, der holder og ikke giver misfarvning i længden.

OBS: Pas på, at skruerne ikke sættes for yderligt, især for tæt på endetræet, der let flækker.

Sadelhakket på spæret skærer tømrerne efter traditionen to femtedele ind i materialet. Vores spærtræ er 10 cm bredt, og derfor skærer vi hakket 4 cm ind.

Hvert spær gøres fast med skrå skruer fra begge sider i begge remme. Det er vigtigt, at du ikke nøjes med en enkelt af de 120 mm lange skruer ved hver rem - styrken kommer ved samarbejdet mellem de krydsende skruer.

De to yderste spær rejses først, så vi kan trække en snor ud mellem toppene. Med snoren at styre efter er det pludselig meget enkelt at sikre, at alle spærene kommer til at stå fuldstændig på linje.

Spærene vender vi på hovedet, når vi lægger dem op på remmene - så er det meget nemmere at rejse dem bagefter.

Lægterne (E) fordeles op over spærene og skrues foreløbigt fast - med mulighed for at rette dem ind. Vi bruger 6 x 80 mm skruer.

En række tagplader lægges op for at se, om alle mål passer. B7-pladerne skal stikke 6 cm ud over nederste lægte for at passe med tagrenden. Prøven skal også vise, om fladerne er i vinkel - her bruger vi 3-4-5-reglen igen.

Spærene skæres lodret af i enden, så sternbrædderne kommer til at sidde lodret. Ved først at skære nu kan vi trække en snor mellem yderspærene og få snittene på linje.

Lægterne skæres til i enderne, og også her har vi den fordel, at vi måler på de to yderste og skærer de øvrige efter en snor. Samtidig kan udhænget tilpasses tagpladerne - bredden afgøres først ved prøveoplægningen.

En stump spærtræ (K) skrues fast under hver lægte. Den skal danne fæste for det inderste vindskedebræt (H). Stumpen er 19 mm kortere end lægtens udhæng, så næste bræt kan hvile på det første og på lægteenden.

Vindtrækbånd monterer vi i et kryds på tagfladerne. Båndet skrues fast i det ene hjørne og strækkes med fx et koben i den modsatte ende, mens det skrues fast så mange steder som muligt på lægterne.

Endelig fastgøres taget efter det mønster, vi fandt frem til ved prøveoplægningen. De lange skruer, der hører til pladerne, sættes med spændskiver og pakninger gennem bølgetoppene, hvor der vil være mindst vand.

Nederste vindskedebræt (H) skrues fast på klodserne af spærtræ, og øverste bræt skrues fast i enden af lægterne. Længden gør, at enden af tagrenden skjules. Sternbrædder sættes op med plastklodser op mod pladerne.

Trekanten i begge gavle dækker vi med sildebensmønster, så her skæres hver planke omhyggeligt til, før den sættes op - resten af beklædningen skæres til efter opsætningen. En smigvinkel sikrer nøjagtige tilpasninger.

For at stabilisere carporten skruer vi et kryds af lægtetræ (F) fast i den lukkede gavl.

Først tjekker vi placeringen af tagrenden og konsoljernene en ekstra gang - det er altid godt at se renden på stedet og med det planlagte fald, inden man går videre.

De to yderste konsoljern skrues op først, så der kommer et fald på 2,5 mm pr. meter. Faldet kontrolleres med en murersnor, som også sikrer, at de øvrige jern sættes på linje.

Endestykkerne klemmes fast om tagrenden med en specialtang. Falsen i endestykket indeholder tætningsmasse, så samlingen bliver helt tæt.

Hullet til nedløbet skæres med en nedstryger.

Renderne klikkes på konsoljernene, når de er forberedt med endestykker og hul til nedløbet. Det er utrolig nemt, må man sige.

Samling af to stykker tagrende foregår ved at klemme et samlestykke fast om de to ender. Her sørger gummipakningerne, der sidder i samlestykket, for en vandtæt samling.

Bøjninger og nedløbsrør monteres nemt på carporten, hvor vi kan sætte skruerne til beslagene i blokhusbrædderne, lige hvor vi vil have dem til at sidde.