Hvilket fundament til min nye carport?

Kæmpestore skruer ned i jorden, så slipper man for at grave og støbe.

Kæmpestore skruer ned i jorden, så slipper man for at grave og støbe.

Spørgsmål:

Jeg vil bygge en carport, men er i tvivl om, om jeg skal grave stolper ned eller bygge på stolpesten. Hvad mener I er bedst?

Svar:

Stolper gravet ned i jord er dømt til at rådne på et eller andet tidspunkt. Det kan være om 5, 10 eller 15 år, afhængigt af hvor fugtig jorden er. Men én ting er stensikker: De vil forgå med tiden.

Nu nævner du selv stolpesten, som er en ganske fin løsning, der er nem at gå til. Dog skal du påregne det hårde arbejde med at grave ud til dem, samtidig med at de er ekstremt kluntede og tunge at bakse rundt med.

Du kunne også overveje jordskruer. De er dyrere i indkøb, men der er mange fordele. Du slipper for at grave ud, der er ingen overskudsjord, og de kan let fjernes igen. Dog skal du spørge en fagmand til råds om, hvilken type skrue der passer til lige netop din undergrund.

LÆS OGSÅ: Hurtigt og nemt fundament med jordskruer

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Carport