Byggevejledning
Let
Svær

Her er cykelstativet, der forener det dekorative med det praktiske. Det består i al sin enkelhed af et stativ, der holdes af to blomsterkummer af træ. Stativet alene kan forlænges, og det kan udbygges med flere stativer og kummer.

Kummerne står diagonalt i forhold til holderen. Det er ret elegant og gør, at der kan stå cykler i mellemrummene helt tæt på kummerne, men foretrækker du det, kan du naturligvis skrue holderen på blomsterkummernes sider i stedet.

Stativet har plads til seks cykler, tre på hver side. Vægten og dermed stabiliteten kommer, når du fylder jord i kummerne. Vil du flytte cykelstativet, gør du det let ved at skille holderen og kummerne ad eller lette kummerne for noget af jorden. Farverne vælger du naturligvis selv, og en farveløs olie er også mulig.