Intro
Vejledning
01
“Ledere” og opretning
3
Trin
Det er en god idé at starte med at støbe den midterste og de to yderste remme/ fundamenter.
Ved at have tre fikspunkter, som kan danne udgangspunkt for resten af remmene, kan du nemt og hurtigt klare både støbning og opretning på en og samme gang.
Støbeforskallingen består her af 45 x 95 mm reglar, og det er vigtigt, at forskallingen er solid, så den ikke giver sig, når du fylder op med beton.
Der skal her være 9 “støbte remme” ved siden af hinanden. Ved at lave de to yderste og den midterste først er det nemmere at lave støbeforskallingen til de mellemliggende remme.
Når støbeforskallingen er lavet til de første “ledere”, er det blot at fylde beton i. Slå på siden af reglarne med en hammer, så betonen falder ordentligt sammen.
02
Støbeforskalling og gevindstænger
4
Trin
Remmene af træ, der skal monteres oven på betonremmene, skal fæstnes godt. Det gøres ved at stikke 8 mm gevindstænger ned i den våde beton.
For at undgå at gevindstangen trækkes op, når træremmen spændes til, kan du montere en møtrik i enden eller bøje enden på den del af gevindstangen, der skal ned i den våde beton.
Støbeforskallingen til de sidste remme er hurtig at lave, fordi de forstøbte remme kan danne underlag for de tværgående brædder, som forskallingen kan skrues fast til.
Sæt gevindstænger i de støbte remme, så remmene af træ kan boltes fast efterfølgende. Her bruges der 8 mm galvaniserede gevindstænger.
Læg en reglar på tværs af de forstøbte ledere i begge ender og på midten. Herefter kan du skrue støbeforskallingen til de øvrige remme fast til reglarne, så de sidder i samme højde.
Når forskallingen er lavet, er det blot at støbe det hele. Skrab betonen rent med reglarnes overkant. Husk at vibrere betonen godt sammen ved at slå på siden af forskallingen med en hammer.
03
Træremme og dæk
4
Trin
Betonen skal hærde et døgns tid eller to, alt efter temperaturen, før du kan gå videre. Næste skridt er at montere remmene af træ, hvilket går ret hurtigt, fordi underlaget allerede er rettet op.
Mellem betonen og træremmen lægges der et lag murpap for at undgå fugtoptrængning i træremmene.
Herefter mærkes der op og bores for til gevindstængerne, inden remmene til sidst boltes fast. Møtrikkerne undersænkes, og gevindstængerne skæres af i længden, så de ikke kommer i karambolage med terrassebrædderne.
Lad betonen hærde et par døgn, inden du arbejder videre. Fjern alle ujævnheder på toppen af betonen, og læg så murpap ud.
Remmen af træ skal på, så terrassebrædderne kan skrues fast. Bor for til alle gevindstængerne, og montér alle træremmene. Her kan den sidste opretning også klares, hvis det er nødvendigt.
Afstanden mellem brædderne bør være 5-8 mm. Du kan med fordel montere hver femte brædt til at starte med og så bagefter fylde op med brædder ind imellem.
Materialer
Til 22 m2 terrasse med 9 støbte remme:
- 36 meter 45 x 95 mm reglar til støbeforskalling
- 6 poser cement a 25 kg
- Ca. 500 kg støbemiks
- Ca. 3,2 meter gevindstænger på 8 mm
- 36 møtrikker på 8 mm til gevindstængerne
- 35 stk. 28 x 120 mm terrassebrædder a 5,4 meter
- Ca. 600 4,2 x 55 mm terrasseskruer
- Ca. 40 stk. 10 mm armeringsstål a 2,5 meter
- Ca. 40 meter murpap a 11 cm
Tidsforbrug
Ca. 15 timer.
Pris
Ca. 450 kr. pr. m2.
Sværhedsgrad
Nem fremgangsmåde, som ikke kræver den store byggeerfaring.