Genvej til en flot udestue

Den isolerende bund under udestuen lægges som 10 cm tykke plader af EPS-isolering, s kendt som flamingo, lagt på 20 cm afrettet grus. Til randfundamentet bygger vi en forskalling af 45 mm reglar.

I forskallingen bygger vi en armering af 10 mm armeringsjern. De fire gennemgående stænger samles for hver 60 cm med en ring af samme jern. Det hele løftes 5 cm op på plastholdere, så jernet ikke ruster.

Fundamentet støbes af færdigblandet beton, som vi får leveret i betonkanon. Med en lejet vibratorstav sikrer vi, at betonen fyldes helt tæt ned omkring armeringen og danner en vandret flade.

Oven på det støbte fundament mures tre lag af Lecablokke, når betonen har hærdet i tre døgn, og vi har fjernet forskallingen. Blokkene skal stå præcis, hvor vi vil rejse udestuens vægge.

Lecablokkene mures op med tynde fuger, så den øverste del af fundamentet kommer til at holde godt på varmen. Når gulvet bliver af sand og betonfliser, vil dagens solvarme række længe.

Fundamentet fyldes op med sand, der rettes af 7 cm under oversiden af blokkene, så der er plads til at lægge betonfliser.

En bundrem af trykimprægneret træ lægges ud på fundamentet. For at mindske risikoen for fugt lægges de på en bane murpap. Remmen skrues eller sømmes fast med skråsøm.

Sættets tynde stolper skrues på huset. Med kiler skyder vi dem ud fra facaden, så de står lodret til alle sider og holder mindst 10 mm luft til facaden. Husk at tage højde for beklædningens to bræddelag.

Den kraftige stolpe til det ene hjørne rejses. Med to skrå skruer gøres den fast til bundremmen, og med skråstivere til begge sider låses den i den rette position, inden den skrues bedre fast forneden.

Tagremmen lægges op og gøres fast. Det er klart bedst at være to om arbejdet, for det er store og tunge elementer, og de skal ligge millimeterpræcist.

Stolpe og rem samles, og processen gentages i den anden side. Vi sætter kun få skruer i i første omgang, for når vi har alt på plads, skal alle beslag forsænkes, da de ellers vil være i vejen for glaspartierne.

Beslagene sænkes ned i limtræstømmeret, inden de skrues rigtigt fast.

Når kipbjælken er lagt op, skrues en lægte på hver side. Den skal støtte de skrå spær, som blot er planker, der hviler på kipbjælken og tagremmene i hver side.

Beklædningen på husets facade skæres til, så det inderste spær kan få plads - og så vi kan sikre en overgang, der fører regn sikkert væk. Dyksavens skinne er skruet på facaden, så det går som en leg.

Spærene lægges op og skrues fast. Spærene gøres fast i kip og tagrem. Ved facaden skruer vi også ind i væggen. Beklædningen lader vi sidde løs, så vi kan få et profil ind bag den til at lede regnen ud på taget.

Når alle spær er oppe, maler vi træets overside. Ellers vil træets rå side kaste sin egen kulør op på de halvt gennemsigtige tagplader, når de engang kommer op.

Metalprofilerne til tagpladerne gøres klar. Modsat det meste andet er de ikke på mål, og her skal vi skære til og sætte tætningslister på det nederste profil, så de kan lukke tæt, når vi lægger tagplader op.

Profilerne forsynes med huller for hver 30 cm. De består af en underdel og en overdel, og de to dele samles, mens vi borer for - så er hullerne klar i begge lag, når profilerne skrues sammen om tagpladerne.

Den nederste del af metalprofilet gøres fast. Den skal virkelig ligge præcist - der er næsten ingen mulighed for at passe til, når vi kommer med tagpladerne.

Tagpladerne skærer vi til med en fintandet japansav, der ikke river de fine kanaler i stykker. Savsmuldet støvsuger vi ud af kanalerne, inden de lukkes med et net, så de ventileres, men ikke invaderes af insekter.

Tagpladerne gøres fast med øverste del af de aluprofiler, som vi gjorde klar til spærene. Pladernes øverste kant dækkes af et profil, så det afsluttende profil på tagryggen kan trækkes tæt ned uden at mase kanalerne.

Den yderste tagplade skærer vi også til i længden med japansaven, resten bruges på den modsatte side. Vi lader den blå folie sidde, til pladerne er helt klar - løsner kun lige i kanten, hvor profilerne skal sidde.

Overgangen til husets facade sikres med et profil, som føres op bag beklædningsbrædderne og ud over pladerne. Vi lægger først en plade ud, så vi ikke skader tagpladerne. Facadebeklædningen skrues fast igen.

Det vinklede profil til tagryggen får en stribe silikone at trykke ned på i begge sider, så det vil lukke helt tæt. Vand løber nedad, men blæser det, kan regnen presses op under en utæt samling.

Rygningspladen skrues på, og så er udestuen under tag ved resten af arbejdet.

Rammerne til skydedørene samles. Du må selv skære skinnerne foroven og forneden til i længden, det går nemmest med en klinge til aluminium på kapsaven, men en håndsav kan gøre det.

Rammerne stilles op i skelettet. Inden vi kan sætte dem på plads, placerer vi en række beslag i rammen, så alt er klar til skinnerne. Rammen er noget usikker, så I skal være to om dette arbejde.

Nogle få skruer er nok til at låse aluminiumsrammerne fast, når først de er på plads i beslagene. Tjek omhyggeligt, at du har fået vendt alle delene rigtigt, så vandet ledes den rette vej væk fra træværket.

Dørene løftes op i den øverste skinne og sænkes forsigtigt ned i bundskinnen. Et lille beslag i siden justeres, og nu burde døren være klar til at glide frem og tilbage - men tjek det hele vejen, inden I slipper den.

Den yderste dør får et håndtag, når alt er på plads, sikret og tjekket - de andre døre går fri, da de skal kunne glide ind bag hinanden og den yderste. Og så mangler vi kun at gøre de skrå vinduer i gavlen fast.

De faste vinduer øverst i gavlen glider let på plads i deres ramme og fæstnes.

Et lag stenmel eller grus rettes af med et bræt, så overfladen er en stens tykkelse lavere, end gulvet skal være. Vi lægger to vandrette vandrør i gruset, som brættet trækkes hen over - rørene fjernes bagefter.

Betonstenene lægger vi med forskudte rækker. Det betyder, at vi til sidst skal skære en stak fliser over med en stor vinkelsliber, men det gør brolægningen god og stabil. Fugerne lukkes med fugesand.

Som en fin detalje graver vi en potte ned i belægningen og planter en humle i den - men du kan naturligvis nøjes med krukker, når du planter liv i din udestue.

Så er udestuen klar. Sommeren er forlænget med flere måneder, og vi har mere glæde af haven.