Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Verdens mindste skur

Print Gem artikel

Selv om pladsen er knap, kan du godt holde orden på redskaber, krukker osv. Du bygger blot et redskabsskur til at hænge på væggen – der er plads til mere, end du tror.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 dag
Pris
1.000 kroner

Intro

Skuret er superlet at bygge. Når pladerne er savet ud, samles det med skruer. Først rammen af sider og midterstykke til bundplade og bagstykkerne. Så sættes hylderne (D) i, og til sidst monteres døre og tag. Taget er bredere end skuret, så det skærmer godt af, og beklædes med tagpap, som sømmes fast.

Skuret er her bygget i tagkrydsfiner af nåletræ, der skal imprægneres. Vi har valgt at bruge grundingsolie og farveløs træbeskyttelse for at bevare det flotte spil i træet. Træbeskyttelse med farve kan selvfølgelig også bruges – det beskytter bedre, så træet holder længere.

Læs mere om redskabsskure her.

Vejledning

Sav delene ud

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Det er nemmest at save delene ud med en dyksav, men du kan også bruge en stiksav eller en fukssvans. Husk at vende den pæne side nedad, når du saver, for savsnittet bliver renest nederst. Sav sider og døre ud, så træets årer er på den lange led, og regnvandet lettere kan ledes væk. Byggemarkedet kan også save pladerne ud, hvis du har en skæreplan. Så tager det kun et par timer at samle skuret.

Hvis du gerne vil skære op selv, men ikke kan have de 122 cm brede plader i bilen, kan du nøjes med at få byggemarkedet til at skære en strimmel på 40 cm på langs af begge plader - så er pladerne maksimalt ca. 82 cm brede, hvilket kan være i de fleste biler.

1

Lav et skråt snit på sider og midterstykke (A). Mærk af 15 cm ned fra toppen på siderne (A), og sav den skrå vinkel af. Husk at vende stykkerne, så den pæne side kommer til at vende udad.

2

Sav et hak i den midterste A-plade foroven og forneden. Hakket skal være 1,5 cm bredt, så det passer til bagstykket (C). Fra bunden skal udsavningen være 10 cm, og fra toppen skal den være 11 cm, fordi toppen er skrå.

Delene samles

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Inden du samler skuret, skal du måle op til hylderne. Det er meget lettere at gøre, mens delene endnu er løse.

Skuret her samles med 50 mm lange skruer, og det er en god idé at bore for til dem. Krydsfineren er ikke slem til at flække, hvis du skruer mere end 5 cm fra kanten, men det letter samlingen, når du kan holde med den ene hånd og skrue skruer i, der allerede er sat løst i de rigtige steder, med den anden hånd.

Når du skal sætte hylderne fast, er det en god hjælp at bruge skruetvinger. Det gør det lidt nemmere at finjustere.

1

Mærk op til hyldernes underkant på indersiden af venstre side og midterstykket 40, 70 og 100 cm fra bunden. Læg dem, så siderne støder sammen. Så kan du mærke dem begge op samtidigt, og hylderne kommer til at sidde lige.

2

Saml de to yderste sider (A) med bundpladen (B). Bor for i siderne, inden du skruer delene sammen. Det er lettest at samle delene, hvis du stiller ydersiderne på højkant på et bord og skruer bundpladen fast i sidernes bund.

3

Skru det nederste bagstykke (C) fast til sider (A) og bundstykke (B). Skruerne placeres med ca. 8 cm’s afstand.

4

Skru det øverste bagstykke (C) fast. Det skal trækkes et par millimeter ned fra den øverste kant af siderne (A), så tagpladen kommer til at slutte helt tæt til siderne (A).

5

Sæt nu midterstykket (A) i. Vend først skuret om på bagsiden. Læg evt. en hylde (D) ind mellem side og midterstykket, så det kan presses ind mod hylden for at få den rigtige afstand. Skru bunden fast til midterstykket.

6

Sæt hylderne (D) i en efter en. Placer skruerne løst i de forborede huller, og sæt hylden, så dens underkant flugter stregen. Spænd evt. siderne let sammen med en skruetvinge, mens du justerer placeringen. Skru så skruerne i.

7

Fastgør midterstykket (A) til bagstykkerne (C) både foroven og forneden, så det sidder ordentligt fast.

8

Forstykket (E) skrues fast til midterstykket og siderne (A). Forstykket placeres ca. 1 cm under de skrå overkanter på siderne A, så tagets underside kommer til at flugte med forstykkets overside, når det er sat på.

Dørene

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

1

Monter hængslerne. Læg skabet ned, og placer dørene (F). Mærk op til tre hængsler. De fordeles og placeres, så de flugter med dørens forside. Bor for med 3 mm bor, og skru fast med 40 mm skruer til døren, til siderne bruges 15 mm skruer.

2

Lav evt. en dørholder, der kan holde dørene lukkede. Sav et stykke ud på 3 x 8 cm, og skru det fast i midten af forstykket (E). Rund evt. kanterne indad mod dørene, så holderen glider let. Du kan også bruge magneter eller dørholdere.

3

Sæt håndtag på dørene. Her bruges et par enkle håndtag, men du kan også nøjes med at skrue et par træklodser fast som greb.

Taget

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Nu mangler vi blot taget. Det laver vi af krydsfiner, der beklædes med tagpap.

Læg tagpap på taget efter fabrikantens anvisninger. Her er brugt selvklæbende baner, der egentlig er beregnet til tagrygge. Hvis du har en stump tagpap tilovers, kan du også bruge det.

Hvis du bruger flere stykker som her, så skal der være et ordentligt overlap. Det er vigtigt, at det øverste stykke går ud over det nederste på taget, så vandet kan blive ledt væk.

1

Sæt pap på tagpladen (G). Det første stykke placeres nederst, så det stikker 5 cm ud hele vejen rundt. Vend pladen om, og skær vinkelret ud fra begge hjørner, så du kan fjerne en firkant. Det gør det lettere at bukke tagpappet rundt om pladen.

2

Buk tagpappet rundt om kanten, og søm det fast på bagsiden med papsøm. Du kan slå let på det stive pap med en hammer for at få det til at bukke.

3

Læg den øverste bane på, så den lapper over den nederste og vandet kan løbe væk. Søm den fast på samme måde som den nederste. Skru til sidst taget fast til siderne - skråt op nedefra med korte skruer. Pas på, tagpappet ikke brydes.

4

Når du har fundet det rigtige sted til skuret, kan du stille det på en kasse e.l., så du har begge hænder fri til at sætte skruerne i, når du skal sætte det op.

Materialer

15 mm tagkrydsfiner:
• 3 sider/midterstykke (A) a 40 x 160 cm
• 1 bund (B), 40 x 80 cm
• 2 bagstykker (C) a 10 x 77 cm
• 3 hylder (D) a 38 x 40 cm
• 1 forstykke (E), 5 x 80 cm
• 2 døre (F) a 40 x 135,5 cm
• 1 tag (G), 55 x 100 cm

Desuden:
• Skruer, 3 x 15, 4 x 40 og 4 x 50 mm
• Evt. lidt længere/kraftigere skruer til ophænget
• Godt ½ m² selvklæbende tagpap
• Tagpapsøm
• 6 hængsler inkl. skruer
• 2 dørhåndtag
• Grundingsolie og træbeskyttelse

Tidsforbrug

1 dag

Pris

Cirka 1000 kroner plus tagpap og træbeskyttelse

Sværhedsgrad

Det er ganske ligetil at lave dette skur.

Tegning

Sådan bygges verdens mindste skur

Skuret fylder ganske lidt, fordi det er konstrueret til at hænges op. Alligevel kan det rumme en del.

Log ind eller køb adgang for at se arbejdstegning

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Verdens mindste skur
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage