
Sauna
En sauna skaber ikke bare hygge og velvære. Ifølge et finsk studie er det også meget sundt at gå i sauna. Så hvorfor ikke bygge din egen? Her lærer du at bygge en sauna selv. Du finder inspiration til at bygge sauna, og du får gode råd til, hvad der er godt at vide, når du skal i gang med dit sauna-projekt.

Hvad er sauna godt for?
Det er ikke kun behageligt og hyggeligt at sidde i sauna - det er faktisk også sundt for kroppen.
Et studie fra Finland viser nemlig, at det kan have en gavnlig effekt på hjertet og forhøjet blodtryk, hvis der bruges sauna som en del af den ugentlige velvære.
Der er mange fordele ved en sauna, og du kan sagtens bygge en sauna selv.
Hvordan bygger man en sauna?
Det behøver ikke være svært at bygge sauna selv, selvom det umiddelbart kan virke som et stort projekt.
Mange tror fejlagtigt, at en sauna i det private hjem betragtes som et vådrum, og at man derfor skal bygge efter de samme regler, som når man fx bygger badeværelse. I virkeligheden er en sauna et meget tørt rum, og man skal derfor heller ikke tænke på vådrumssikring.
Den nemmeste måde at bygge sauna på er at starte ud med en sauna hytte.
I denne byggevejledning kan du se, hvordan vi har bygget en udendørs sauna i en hytte.
Hvad koster det at bygge en sauna?
Der findes i dag en række muligheder, hvis du vil have din egen sauna. Den dyreste løsning er klart at købe en færdigsamlet sauna, som bliver leveret ved din dør og monteret af eksperter.
Der findes derudover flere sauna byggesæt på markedet, men disse er heller ikke den billigste løsning.
Du kan spare mange penge på at bygge sauna selv, og så får du den også præcis, som du vil have den. Du bestemmer selv alting ned til mindste detalje, blandt andet hvordan den skal indrettes. Går du fx efter den klassiske stil og stemning af finsk sauna med gammeldags saunadør og saunabænke? Eller er du mere til den moderne spaoplevelse?
Kan man bygge sauna uden byggetilladelse?
Når du vil bygge sauna, skal du som altid tage højde for bygningsreglementets regler for sekundært byggeri. Husk, at det samlede areal af småbygninger på din grund ikke må overstige 50 kvadratmeter, hvis du vil undgå at søge byggetilladelse.
Hvis du bygger sauna i en eksisterende hytte på din grund, burde det dog ikke være et problem.
Der findes dog en række andre krav og regler for sauna, som skal overholdes. Der er blandt andet regler om, at der skal etableres to ventilationshuller, og at døren skal åbne udad og ikke være til at kunne spærre.
Derudover er det vigtigt, at man gør sig nogle grundige overvejelser omkring brandsikkerhed. En sauna ovn bør placeres tæt på døren, men må som hovedregel installeres mindst en meter væk fra nærmeste brandbare materiale.
Byg selv sauna - godt at vide
Din sauna skal naturligvis udstyres med en varmekilde.
Her kan du vælge, om du vil have en infrarød sauna, en sauna med elektrisk ovn eller en traditionel brænde-saunaovn.
I en infrarød sauna udsendes lys som strålevarme. Selvom det måske er moderne, er det ikke så almindeligt med infrarød sauna i et privat hjem, og det er heller ikke den letteste løsning.
Det mest almindelige i private saunaer er, at de opvarmes med elektrisk ovn. Det kræver naturligvis, at der er adgang til strøm i saunaen, hvis du vælger denne løsning.
Hvis man holder af den autentiske duft af røg og brænde, er det oplagt at installere en brændeovn i saunaen. Med en brændefyret saunaovn skal man huske at have fokus på brandsikkerhed.
Det er en rigtig god idé at få eksperthjælp af den lokale skorstensfejermester, som altid skal kontaktes, hvis man har planer om at installere en brændeovn.

Tilmeld dig nu og få Gør Det Selvs nyhedsbrev direkte i din indbakke 2 gange om ugen.
Så får du: