Fjern klistermærker, etiketter og limrester

Klistermærker og etiketter kan være svære at få af. Og selvom man har fået selve mærkatet af, så er der med stor sandsynlighed stadig limrester siddende tilbage. I denne artikel viser vi dig , hvordan du fjerner klistermærkerne på glas, metal, plastik, bilruder og vinduer.

Der findes mange metoder og remedier til at få klistermærker og lim fra klistermærker af.

Hvilken metode du skal vælge, kommer naturligvis an på overfladen, som det er klistret fast på.

I artiklen her får du vejledning til, hvordan du får klistermærker, etiketter og limrester af forskellige overflader.

Fjerne klistermærker og etiketter fra glas

Der findes 3 forskellige metoder til at fjerne de irriterende etiketter og klistermærker fra den nye vase, glasskåle eller det gamle syltetøjsglas:

Metode 1: Læg glasset i blød

De fleste etiketter på syltetøjsglas går af ved at lægge glasset i blød. Den varme vand opløser limen, så du kan pille etiketten af. Du kan prøve dig frem med disse 3 forskellige opblandinger:

  1. Rent varmt vand fra hanen.
  2. Varmt vand med opvaskemiddel.
  3. Varmt vand med soda.

Hvis metode 1 ikke er tilstrækkelig, kan du gå videre til en af de andre metoder her.

Metode 2: Brug et opløsningsmiddel

  1. Fjern så meget som muligt med negle, skarpe genstande eller en glasskraber
  2. Brug en fugtig klud. Kør kluden over klistermærkeret
  3. Fjern limresterne med et opløsningsmiddel, som fx petroleum, lampeolie eller rensebenzin Rensebenzin er klart mest effektivt, men ikke særlig godt for miljøet.

Metode 3: Brug WD-40

Du kan også finde WD-40 frem fra værkstedet. Multiolien fungerer fremragende som klistermærkefjerner.

  1. Sprøjt en god mængde af midlet på klistermærket eller etiketten. Brug en tør og ren klud, til at gnide midlet godt ind i mærkatet. Lad det virke i nogle minutter.
  2. Forsøg forsigtigt at pille klistermærket af fra en af hjørnerne. Hvis det er ekstra modstridigt, kan du forsigtigt bruge et nyt barberblad eller en glasskraber.
  3. Rengør efterfølgende overfladen med en fugtig klud. Dette burde også fjerne de sidste limrester.

Fjerne klistermærker fra plastik

  • Brug industriel alkohol fx husholdningssprit eller mild sæbeopløsning
  • Du kan også forsøge dig med at bruge glasrens til at fjerne de genstridige limrester. Alternativt kan du bruge eddike, da det er mere miljøvenligt.
  • Undgå varme da du kan ende med at smelte og ødelægge materialet.
  • Du må ikke bruge en skraber som fx en komfurskraber på plastikoverflader, da du kan ende med at ridse plastikken.

Fjern klistermærker fra vinduer

Mange vinduer har klistermærker fra fabrikanten eller gamle alarmsystemer, og det kan være næsten umuligt at få det hele af på en gang.

Her er 2 fremgangsmåder, du kan forsøge dig med:

Metode 1: Brug varme og et opløsningsmiddel

  1. Brug en varmepistol eller hårtørrer
  2. Træk forsigtigt i et hjørne, mens du varmer.
  3. Vær tålmodig. Du må ikke varme området for meget op, da du kan ende med at antænde papiret eller evt. maling under klistermærket.
  4. Brug opløsningsmiddel som fx petroleum, lampeolie, madolie eller rensebenzin til genstridige limrester.

OBS. Du skal huske at tjekke temperaturen. Hvis det er under 15 grader, når du blæser varm luft på vinduet, kan det ende med at revne.

Metode 2: Brug glasrens eller eddike

Du kan også smøre glasrens eller eddike på klistermærket, og forsigtigt “nulre” klistermærket af. Brug en våd klud på limresterne.

Fjerne klistermærker fra bilruden

Det bedste til at fjerne klistermærker og mærkater fra bilruden er at trække dem af Hvis du ikke kan få fat under klistermærket og derved trække da af, kan du forsøge dig med følgende metoder:

  • Du kan evt. bruge en glasskraber. På denne måde kan du forsigtigt fjerne mærkerne og eventuelle limrester uden at ridse ruden.
  • Sidder der stadig limrester efter, du har brugt glasskraberen, kan du forsøge dig med remedier, såsom madolie eller lampeolie.

OBS! Pas på at du ikke spilder olien, da det kan efterlade nogle grimme pletter.

Fjern klistermærker fra metal

Metaloverflader kan ligesom plastikoverflader ikke tåle, at du bruger en skraber som fx en komfurskraber eller glasskraber da du kan ende med at ridse metallet. Sådan her kan du gøre i stedet:

  • Ligesom med vinduet, kan du bruge en varmepistol eller en hårtørre
  • Du kan også bruge glasrens eller eddike.

OBS! På lakerede overflader bør du kontakte en professionel, så du ikke ridser lakken.

Fjern limrester fra træ, og malede og pudsede vægge

  • Fjern så meget som muligt med en glasskraber eller dine negle.
  • Du kan også opvarme klisteret med en varmepistol eller en god hårtørrer, så slipper klistermærket let og efterlader minimale mængder af lim..
  • Brug en vædet klud med mild sæbe. Kør kluden over klistermærkerne eller limresterne, så limen bliver blødgjort.
  • Brug evt. petroleum, lampeolie eller rensebenzin. Men pas på du ikke gnubber malingen af. Så vær forsigtig.

Godt tip: Test opløsningsmidler på et skjult område først og brug oliebaserede produkter med forsigtighed. Visse overflader ikke kan tåle midlet, så du skal prøve dig forsigtigt frem. Alternativt, kan du forsøge at opløse klisteret fra klistermærkerne eller etiketterne ved fx at gnubbe det i længere tid med lunkent vand.

5 midler til at komme af med klistermærker, etiketter og limrester

  1. Eddike: Godt til fjernelse af tape eller klistermærker, særligt på glatte overflader.
  2. Olivenolie: En mild og effektiv måde at opløse limrester på.
  3. WD-40: Et effektivt skridt-for-skridt middel, især på metaloverflader.
  4. Hårtørre eller varmepistol: Opvarmer limen, så det er let at trække af.
  5. Petroleum, lampeolie eller rensebenzin: Rensebenzin er klart mest effektivt, men er ikke godt for miljøet.

OBS! Tjek altid sikkerhedsansvisningerne på dine produkter. Visse olier kan selvantænde.

LÆS MERE: 14 tips: Sådan fjerner du fastlimede ting