Problem:
Fliserne over vores køkkenbord bliver let fedtede, og specielt fugerne er vanskelige at rengøre. Ved I, hvordan vi nemmest fjerner fedtet?
Løsning:
Fedtet fjernes nemmest med et fedtopløsende middel (almindeligt rengøringsmiddel). Smør rigeligt på fugerne med en pensel, og lad midlet sidde en halv times tid. Skrub fugerne med en svamp og varmt vand.
Gentag behandlingen to-tre gange, og lad fugerne tørre helt. Bagefter kan I behandle fugerne med en fugeforsegler. Så vil det fremover være nemmere at rengøre fliser og fuger.