Guide til rengøring af fuger på badeværelset

Almindelige husholdningsmidler som bagepulver og natron kan også bruges til rengøring af fuger i badeværelset. Men hvad er den mest effektive metode? Læs mere her.

Når det handler om rengøring af badeværelsets fliser og fuger, findes der både massevis af rengøringsmidler og husmoderråd, der lover guld og grønne skove.

Men den mest effektive rengøring af fuger på badeværelset og i brusekabinen handler ikke kun om metoden, men også hvilket materiale, der skal rengøres.

Sådan rengør du fuger på badeværelset

Den bedste måde at rengøre fuger i badeværelset afhænger af, hvilket materiale klinkerne og fugen er lavet af. På badeværelset bruges der hovedsageligt mørtel- eller silikonefuge.

Før du begynder, er det altid en god idé at skylle grundigt med vand på fugerne, så de bliver ’mættede’. På den måde mindsker du risikoen for, at rengøringsmidlet trænger ned i fugen. Det er selvfølgelig nemmest i brusenichen, men det er ofte også her, hvor problemet er størst.

Rengøring af fuger med natron

Rengøring af fuger bagepulver

Natron er lidt af et vidundermiddel, når det kommer til rengøring.

Rengøring af fuger med bagepulver eller natron bliver ofte anbefalet.

Generelt bliver natron set som lidt af et vidundermiddel til rengøring.

Eftersom det både er mildere og koster en brøkdel af andre rengøringsmidler, er det ofte et godt udgangspunkt, når du gør rent.

Rengøring af fuger med eddike

Det er specielt vigtigt at passe på både fuger og fliser, hvis du bruger et middel med syre. Det gælder for eksempel ved rengøring af fuger med eddike, der er effektivt mod kalk, men frarådes hvis fliserne for eksempel er lavet af natursten.

Rengøring af fuger med klorin anbefales generelt ikke, da det kan give misfarvninger og hverken er godt for miljøet eller os mennesker.

Rengøring af sorte fuger

Rengøring af fuger med eddike

Sorte fuger på badeværelset er som regel et tegn på skimmelsvamp.

Med rengøring af sorte fuger på badeværelset skal der andre midler til, for det er ofte et sikkert tegn på skimmelsvamp. Her er det bedst at bruge et specialiseret rengøringsmiddel, som for eksempel Rodalon eller et produkt med Hysan fx Protox Fugeren, der modvirker skimmelsvamp.

Er dine mørtelfuger slidte og grimme at se på, kan du bruge en fugepen til at genopfriske fugernes udseende.

5 tips til rengøring af klinker og fuger på badeværelset

Rengøring af fuger

Tandbørste, knofedt og almindelige husholdningsmidler (fx bagepulver) er ofte nok til rene fuger på badeværelset.

  1. Knofedt og varmt vand er ofte den mest effektive metode til skånsomt at få fuger og fliser helt rene. Brug gerne en gammel tandbørste til rengøring af fuger mellem klinker.
  2. Mæt fugerne med vand, inden du bruger andre rengøringsmidler.
  3. Lav en blanding af natron eller bagepulver og vand, som smøres på fugerne. Lad det sidde i op til 15 minutter, inden du går i gang med at skrubbe.
  4. Put en smule eddike i din blanding med natron og vand for at fjerne kalkaflejringer. Dette trick skal bruges varsomt, da eddike er en syre.
  5. Forebyggelse er den nemmeste metode til rene fuger. Luft ordentligt ud på badeværelset for at minimere risikoen for skimmelsvamp og tør vandet op, når du har været i bad.

Det er vigtigt at huske på, at fugen også kan udskiftes, hvis den begynder at blive porøs eller er hårdt ramt af skimmelsvamp. Det anbefales, at skifte silikonefuge hvert 5-10 år.

Rengøring

Læs flere artikler om rengøring herunder: