Rengøring af WC-cisterne
Hvis dit toilet løber, kan det være tegn på, at der er kalkaflejringer i cisternen.
Flere nyere toiletter har en skjult cisterne, hvorfor den kan være svær at komme til. Læs her, hvordan du kommer til cisternen på et væghængt toiler, der løber.
Hvis du har en synlig eller let tilgængelig cisterne, kan du forsigtigt tage de forskellige dele op, og fjerne kalken med hænderne.
Du kan også hælde et egnet afkalkningsmiddel i vandet, som burde kunne fjerne det sidste kalk i cisternen.
Brug kun milde rengøringsmidler i cisternen, der er egnende til formålet, da flere af delene ikke tåler syre.
Kan man bruge cola til rengøring af toilettet?
Der er en lav koncentration af syre i cola, og måske derfor er den blevet anbefalet til rengøring af toilettet gennem tiden.
Cola kan have en virkning på de uklædelige kalkaflejringer, men effekten er minimal i forhold til andre metoder.
Derudover kan sukkerindholdet være med til at skabe grobund for bakterier.
Så medmindre du har en rest stående, der alligevel skal hældes ud, kan cola ikke anbefales som effektiv rengøringsmetode af toilettet.
LÆS MERE OM: Rengøring